Imponerende smag, men med spørgsmål om sammensætning og pris
Den imponerer på smagen, men dens sammensætning og pris giver anledning til eftertanke. Et fransk forbrugermagasin testede 22 ekstra jomfru-olivenolier, og vinderen overraskede ikke kun med sin kvalitet – men også med nogle kontroversielle detaljer.
I magasinets majudgave blev 22 ekstra jomfru-olivenolier, som alle er tilgængelige i almindelige butikker, sat under lup. Øverst på podiet landede en flaske fra et eksklusivt privat olivenlund, som man næppe kan kalde et hverdagsprodukt. Eksperterne roste den næsten uden forbehold – men den endelige rapport indeholdt også nogle mindre behagelige oplysninger.
Ekstra jomfru-olivenolie udgør i henhold til EU-reglerne den højeste kvalitetskategori. Betegnelsen betyder, at olien er produceret uden brug af kemikalier, gennem mekanisk presning ved nøje kontrollerede temperaturer og med lav syreindhold. På papiret opfyldte alle de testede olier altså temmelig strenge standarder. Forskellene begyndte først at vise sig ved den grundige analyse.
Sådan foregik testen af olivenolier fra supermarkedet
Redaktionen gennemgik et bredt udsnit af produkter – fra supermarkedernes egne mærker over velkendte etiketter til olier i premiumklassen. Alle flasker havde én ting til fælles: de bar betegnelsen ekstra jomfru, altså den højeste kvalitetsgrad ifølge europæiske regler.
Testen fokuserede på tre søjler: fedtsyreprofilen, indholdet af urenheder samt smags- og aromaanalyse foretaget af et specialiseret panel. Forskerne undersøgte primært fedtkvaliteten, herunder andelen af gavnlige enkeltumættede fedtsyrer. Derudover så de på forekomsten af uønskede stoffer, herunder rester af blødgøringsmidler.
De sensoriske oplevelser spillede en afgørende rolle. Smagsdommerne vurderede intensiteten af frugtighed, bitterhed og krydrethed samt den indbyrdes balance. På baggrund af disse kriterier fik hvert produkt en samlet karakter. Forskellene mellem de enkelte olivenolier viste sig at være markante, selv om etiketterne lovede lignende kvalitet.
Tre olivenolier i toppen af ranglisten
I den samlede vurdering skilte tre produkter sig tydeligt ud. To af dem var økologiske olivenolier fra Frankrig i den højere prisklasse. Ifølge rapporten er disse to hædrede mærker – Costa d’Oro La Riserva biologica og franske Puget – dog forsvundet fra det almindelige salg.
Deres plads i toppen blev overtaget af en tredje etiket, som blev testens egentlige stjerne. Det drejer sig om en olivenolie solgt under navnet H de Leos fruité vert. Produktet stammer fra Provence, fra en olivenlund tilhørende en kendt fransk kunstner.
Den kendetegnes ved det såkaldte grønne smagsprofil – intenst frugtig med markant bitterhed og karakteristisk brænden i halsen. Smagspanelet gav den to point ud af tre mulige i den sensoriske del af bedømmelsen. Testerne konstaterede, at bitterheden og krydertheden er velafbalancerede, og at helheden giver et harmonisk indtryk.
I analysen af fedtsyresammensætningen klarede olien sig ligeledes godt. Rapporten beskriver H de Leos fruité vert som et ekstraordinært produkt, der er beregnet til krævende gourmeter snarere end som et alsidigt fedtstof til køkkenet.
H de Leos fruité vert – olivenolien smagsdommerne kaldte unik
Det franske magasin anbefaler primært at bruge denne olivenolie kold, hvor aromaen bevares bedst og smagen forbliver fuldt udtrykt. I praksis betyder det et produkt, der fungerer fremragende til:
- tilberedning af salater med friske grøntsager
- at dryppe over færdige retter som grillede grøntsager, fisk eller bøffer
- at fremhæve smagen af enkle forretter som brød, bruschetta eller ost
- at krydre retter fra det middelhavske køkken
- afsluttende touch på varme retter lige inden servering
H de Leos fruité vert er ifølge forskerne ikke et produkt, der erstatter den olie, man bruger til at stege æg eller schnitzel i. Den minder snarere om et premiumkrydderi – noget man afslutter en ret med lige før servering, frem for en klassisk dressing eller sauce.
Det intense grønne profil betyder en kraftigere smag, som for nogle kan virke for dominerende til hverdagsmadlavning. Til sarte retter til børn eller delikate tilberedninger er denne stil olivenolie ikke ideel. Til gengæld passer den glimrende til tomater, rucola eller grillede grøntsager.
Prisen er på luksusplan – ikke supermarkedsniveau
Den mest fremtrædende ulempe ved testvinderen er prisen. For en halvliters flaske H de Leos fruité vert skal man betale omkring 29,60 euro, hvilket svarer til næsten 60 euro pr. liter. Det er et prisniveau, der snarere er forbeholdt vine end hverdagsolivenolie til stegning.
Til sammenligning koster en standard ekstra jomfru-olivenolie fra det danske marked ofte flere gange mindre. Den, der griber efter en sådan provençalsk flaske, ved typisk, hvad de betaler for: terroir, håndplukning af frugterne, begrænset produktion og markedsføring knyttet til en genkendelig gårdejer.
Rapporten gør det klart, at der ikke er tale om et produkt, der erstatter den sædvanlige olie til stegning. Det er et supplement til særlige lejligheder, ligesom en kvalitetsbalsamic eller flagesalt. Forskerne anbefaler at betragte denne olivenolie som en finishing touch snarere end som et basalt fedtstof i husholdningen.
Blødgøringsmidler i olivenolie – hvor kommer de fra, og hvad betyder de?
Den mest interessante, men også mest bekymrende del af rapporten handler om sporfund af blødgøringsmidler i den vindende olivenolie. Der er tale om kemiske forbindelser, der bruges til at give plastmaterialer fleksibilitet og holdbarhed. De havner oftest i fødevarer via emballage eller dele af produktionsudstyr.
Magasinet gav H de Leos fruité vert høj karakter for smag og fedtprofil, men noterede samtidig spor af blødgøringsmidler i prøverne. Ifølge redaktionen overskred mængden af disse stoffer ikke de gældende sikkerhedsgrænser. Ikke desto mindre udløste forekomsten af blødgøringsmidler i et luksuriøst produkt – markedsført som en olivenolie til særlige anledninger – en stor debat blandt franske læsere.
Når selv en så dyr flaske indeholder sådanne rester, er det svært at have absolut tillid til den fulde renhed af andre produkter på hylderne. Universitetsforskere har i årevis advaret om migrationen af kemiske forbindelser fra plastemballage til fødevarer, særligt ved høje temperaturer eller lang opbevaring.
I lyset af testresultaterne er det værd at huske på nogle enkle regler, som man sagtens kan omsætte til praksis i Danmark:
- vælg olivenolie på glasflasker, helst mørke
- undgå produkter i bløde plastkander
- opbevar olivenolie væk fra varmekilder, da det reducerer migration af stoffer fra emballagen
- lad ikke en åbnet flaske stå i månedsvis – køb hellere en mindre flaske og forbrug den hurtigere
- tjek høst- eller presningsdatoen, ikke kun udløbsdatoen
- læg mærke til oplysninger om oliens oprindelse og presningssted
Hvad kan den franske test lære danske forbrugere?
Selv om ranglisten er baseret på produkter fra franske butikker, kan konklusionerne nemt overføres til danske forhold. Den højeste pris garanterer ikke automatisk en fejlfri sammensætning, og en billigere olivenolie behøver ikke smage dårligt. Fødevareforskere understreger, at det er værd at se bredere – på emballagetypen, frugterens oprindelse og den måde, produktet er fremstillet på.
Olivenolier med grønt profil, som testens vinder, er typisk mere aromatiske med markant bitterhed og brænden i halsen. De passer fremragende til salater med tomater, rucola eller grillede grøntsager. For nogle kan de dog være for intense til daglig stegning eller til sarte retter.
Mildere, alsidige olivenolier viser sig at fungere bedre som basalt fedtstof i hverdagskøkkenet, mens dem i den høje prisklasse kan betragtes som et særligt produkt. Stil dem frem på bordet ved siden af kvalitetsflagesalt eller balsamicoeddike.
Sådan vælger du selv en god olivenolie i den danske butik
Konklusionerne fra den franske test kan omsættes til nogle praktiske råd ved indkøb af olivenolie i Danmark. Kig efter betegnelsen ekstra jomfru og efter høst- eller presningsdato – ikke kun holdbarhedsdatoen. Foretruk mørke glasflasker, især hvis olien skal stå i køkkenet i længere tid.
Læs det fine print på etiketten – oplysninger om oliens oprindelsesland og presningssted fortæller mere end forsiden af emballagen. Lad dig ikke styre udelukkende af markedsføringsbetegnelsen øko, for sådanne produkter vinder ikke altid i sensoriske tests. Køb mindre pakninger, så olien forbruges inden for få måneder efter åbning.
For den danske forbruger er der endnu et interessant aspekt: det franske magasin testede faktiske hyldevarer – ikke blot producenternes egne påstande. En sådan praksis lægger pres på mærkerne for at sikre ikke kun smagen, men også emballage og transport af olivenolien.
Det er at håbe, at lignende uafhængige tests vil dukke op hyppigere på det danske marked – ikke kun for olivenolie, men også for andre vegetabilske fedtstoffer. Valget mellem en billig flaske til stegning og en dyrere til salater vil da blive mindre et lotteri og mere en informeret beslutning baseret på pålidelige data.
