Overraskende fund fra 20 års svensk forskning
En ny svensk undersøgelse, der fulgte næsten 30.000 kvinder over en periode på tyve år, kommer frem til et bemærkelsesværdigt resultat. Personer, der konsekvent holder sig væk fra sollys, kan dø tidligere end dem, der bruger solen med fornuft.
Forskere fra et svensk medicinsk center analyserede sundhedsdata for 29.518 kvinder i alderen 25 til 64 år. Opfølgningen løb fra begyndelsen af 1990’erne og frem til 2010. Deltagerne beskrev i detaljer deres vaner i forbindelse med soleksponering, og forskerne opdelte dem i tre grupper efter graden af udsættelse for sollys.
Resultaterne adskiller sig markant fra den forenklede budskab om, at jo mindre sol, desto bedre. Kvinder, der konsekvent undgik ultraviolet stråling, døde betydeligt hyppigere end dem, der tilbragte tid i solen med måde eller ofte. Blandt rygere, der sjældent udsatte sig for sol, var den forventede levetid meget lig den hos rygere med hyppigere UV-eksponering. De mindst soludskatte deltagere mistede i gennemsnit mellem 0,6 og 2,1 leveår sammenlignet med dem, der regelmæssigt var udendørs i sollyset.
20 års forskning: når frygten for solen bliver en sundhedsrisiko
Fra begyndelsen af 1990’erne fulgte forskere fra et anerkendt svensk sundhedsinstitut helbredstilstanden hos næsten tredive tusinde skandinaviske kvinder. Deltagerne udfyldte detaljerede spørgeskemaer om deres soladfærd, og forskerne sorterede dem i tre kategorier.
Den første gruppe bestod af personer, der aktivt undgik solen og næsten aldrig kom udenfor i dagtimerne. Den anden kategori omfattede kvinder med moderat eksponering for solstråler. Den tredje gruppe inkluderede personer, der hyppigt opholdt sig i solen.
Da forskerne efter to årtier indsamlede data om dødsfald, tegnede der sig et billede, der skarp kontrasterer med de gængse anbefalinger. Risikoen for død af enhver årsag var cirka dobbelt så høj i gruppen, der undgik solen, sammenlignet med dem, der regelmæssigt benyttede solstråler. For ikke-rygere, der sjældent kom ud i solen, var den forventede levetid meget lig den hos rygere med langt hyppigere udsættelse for ultraviolet stråling.
Derfor kan solen gavne kroppen – ikke kun skade den
Forskerne forsøgte at forklare, hvad der ligger bag det stærke sammenhæng mellem soludskygning og øget dødelighed. De identificerede flere mulige biologiske mekanismer, der tilsammen kan skabe en beskyttende effekt for kroppen.
Den hyppigst nævnte forklaring er D-vitamin. Huden syntetiserer det under indflydelse af UVB-stråling. Dette hormon – for i praksis fungerer det faktisk som et hormon – påvirker ikke blot knogletætheden, men også immunsystemets og det kardiovaskulære systems funktion. Lavere niveauer af D-vitamin forbindes med forhøjet risiko for hypertension, kan øge modtageligheden over for inflammatoriske tilstande og forekommer hyppigere ved fedme og type 2-diabetes.
Når man i årevis holder sig væk fra solen, opstår der let dybe og langvarige mangler. Det gælder især i lande med korte dage og lange vintre. I Skandinavien ser befolkningen i løbet af vinterens måneder kun sjældent solen – eller slet ikke.
- Lavere D-vitaminindhold øger risikoen for højt blodtryk
- D-vitaminmangel fremmer inflammatoriske processer i kroppen
- Lave D-vitaminværdier forekommer ofte ved fedme
- D-vitaminunderskud hænger sammen med type 2-diabetes
- D-vitamin påvirker immunsystemets funktion
- D-vitaminmangel svækker det kardiovaskulære system
Solen virker på os på andre måder end blot via D-vitamin. Under eksponering for UV-stråler frigives kvælstofoxid i huden – en forbindelse, der udvider blodkarrene og hjælper med at sænke blodtrykket. Det kan delvist forklare, hvorfor gruppen, der undgik solen, oftere døde af hjertesygdomme og slagtilfælde.
Dagslys synkroniserer det biologiske ur og regulerer stofskiftet
Dagslys synkroniserer også vores biologiske ur. Et forstyrret døgnrytme fremmer fedme, blodsukkerproblemer, depression og søvnforstyrrelser. En person, der tilbringer dagene primært indendørs og kun kommer ud efter mørkets frembrud, udsætter sig for en ophobning af flere ugunstige faktorer på én gang.
Ifølge studiets forfattere fungerer eksponering for naturligt lys som en slags overordnet regulering. Det organiserer mange processer – fra blodtryk til hormonstofskifte. Det svenske team tog i analysen højde for en række potentielt forstyrrende faktorer som uddannelsesniveau, kropsvægt, fysisk aktivitet og alkoholforbrug.
Sammenhængen mellem soludskygning og øget dødelighed holdt sig selv efter disse korrektioner. De svenske forskere understreger, at studiet var observationelt og derfor ikke giver hundrede procent sikkerhed. Ikke desto mindre indsamlede forskerholdet fra medicinaluniversitetet et tilstrækkeligt stort datamateriale til statistisk signifikante konklusioner.
Hjertesygdomme som den primære dødsårsag i gruppen uden sol
Da forskerne fokuserede på specifikke dødsårsager, trådte hjerte-kar-sygdomme frem i forreste række. Hos kvinder, der næsten aldrig benyttede solen, forekom hjerte- og karproblemer markant hyppigere. Det var netop disse sygdomme, der stod bag en betydelig del af de overskydende dødsfald.
Det passer godt ind i hypotesen om kvælstofoxids rolle, D-vitamin og blodtryksregulering. For kvinder, der undgik solen, var risikoen for at dø af kardiovaskulære sygdomme cirka dobbelt så høj som hos jævnaldrende, der regelmæssigt opholdt sig udendørs. Hjerteanfald, slagtilfælde og andre karrelaterede komplikationer viste sig at være en afgørende faktor for den samlede dødelighed.
I overensstemmelse med det, medicinen har lært i årtier, øger hyppig soleksponering risikoen for hudkræft, herunder melanom. I den analyserede gruppe steg antallet af hudkræfttilfælde i takt med soleksponeringsgraden. Alligevel forblev den samlede dødelighed lavere hos kvinder med større soleksponering.
Regnskabet blev domineret af hjertesygdomme, som statistisk set dræber langt hyppigere end melanom. Det gælder særligt ved god onkologisk årvågenhed og tidlig opdagelse af hudforandringer. Dermatologer anbefaler regelmæssige kontroller af modermærker hos en hudlæge – især hvis huden let forbrænder eller der er mange modermærker.
Sådan bruger du solen fornuftigt uden at skade huden
Studiets forfattere opfordrer hverken til timevis på en liggestol midt på dagen eller til at opgive solcreme. Konklusionerne peger i en helt anden retning: Ekstremer er skadelige, og nøglen ser ud til at være moderat, regelmæssig eksponering uden forbrændinger. For personer i Danmark kan et fornuftigt kompromis se sådan ud:
- Femten til tredive minutter udendørs på en solskinsdag med blottede underarme og en del af benene – et par gange om ugen
- Undgå fuld sol midt på dagen om sommeren, cirka mellem klokken elleve og femten
- Brug creme med SPF-faktor på mindst ansigt, hals og hænder ved længere ophold udendørs
- Regelmæssig kontrol af modermærker hos en hudlæge, hvis huden let forbrænder
- Tilskud af D-vitamin efter aftale med lægen – især i efterårs- og vinterperioden
- Gåture i frokostpausen på dage med dagslys
- Weekendaktiviteter i naturen frem for i indkøbscentre
For mennesker med risikofaktorer – som patienter med hypertension, fedme eller prædiabetes – kan bevidst brug af naturligt lys være ét element i forebyggelsen. Det fungerer som et supplement til motion, kost og medicinsk behandling.
Hvad den svenske undersøgelse betyder for hverdagen
I årevis har sundhedskampagner i mange lande næsten udelukkende fokuseret på risikoen for hudkræft. I praksis har en stor del af befolkningen tolket det som en opfordring til total undgåelse af solen. Tiltrukne gardiner, arbejde i kunstigt lys og hurtig transport fra bil til kontor og tilbage igen.
Den svenske analyse antyder, at en så ensidig tilgang kan give en uønsket bivirkning i form af øget hjertesygdomsbyrde. Forskerne fra det skandinaviske sundhedsinstitut understreger nødvendigheden af en afbalanceret eksponering for solstråler.
I hverdagen er det simple vaner, der er værd at bemærke. At tage en gåtur i arbejdspausen, gå to busstop til fods på en solskinsdag eller tilbringe weekenden delvist i frisk luft. Små ændringer ophober sig over årene og kan reelt påvirke hjertets sundhed, velvære og levetid.
Det er også værd at huske, at reaktionen på sol er individuel. En person med meget lys og følsom hud har brug for stærkere beskyttelse end én med en mørkere hudfarve. Alligevel er der ingen, der vinder noget ved at afskære sig fuldstændigt fra dagslys. Fornuftig, kontrolleret eksponering kombineret med beskyttelse mod forbrænding fremstår i dag som den sundeste strategi – ikke blot set fra en dermatologisk vinkel, men for hele organismen. Giver det dig anledning til at overveje dine egne solavaner?
