De første jordbær lokker med farve og duft – men resultaterne er bekymrende
Når de første jordbær dukker op i butikkerne, er det svært at modstå. Men årets europæiske tests giver grund til eftertanke. Kontrolundersøgelser viser, at en del af de jordbær, der sælges i supermarkeder, indeholder en cocktail af forskellige plantebeskyttelsesmidler.
Forskerne retter særlig opmærksomhed mod frugt fra ét sydeuropæisk land, der i årevis har domineret produktionen. Jordbær fra Spanien viser nemlig gentagne gange de højeste pesticidresidueniveauer i kontroller. For danske forbrugere betyder det, at man bør holde øje med etiketten og oprindelseslandet – især når det gælder meget tidlige forårsjordbær.
Problemet er ikke blot teoretisk. Ifølge fødevaresikkerhedseksperter udgør det en reel risiko ved daglig indtagelse. Børn og gravide kvinder hører til de mest sårbare grupper, der kan blive udsat for langsigtet påvirkning fra blandinger af forskellige stoffer. Derfor er det nyttigt at kende nogle enkle regler, der kan mindske mængden af kemi på din tallerken.
Hvad de seneste europæiske jordbærtests afslørede
I foråret 2023 bestilte det tyske forbrugermagasin Öko Test en analyse af 14 pakker jordbær indkøbt i populære supermarkedskæder. Resultaterne var ikke særlig opmuntrende: i 8 af dem fandt man mængder af plantebeskyttelsesmidler, herunder stoffer, hvis anvendelse allerede er forbudt i EU.
I de testede jordbær fandt man en blanding af flere stoffer. Nogle er farlige for bestøvende insekter, andre giver anledning til bekymring hos onkologer. De flest forurenede pakker kom fra Spanien, som oversvømmer Europa med tidlig frugt fra plantager under plastfolier.
Blandt de fundne stoffer var bl.a.:
- Ethirimol – et fungicid, der anses for giftigt for bier
- Cyflumetofen – et middel mod mider, skadeligt for biodiversiteten
- Bupirimat – en forbindelse mistænkt for kræftfremkaldende effekter
- Spinosad – et middel tilladt i økologisk landbrug, men giftigt for visse bestøvere
Det er netop frugt fra dette land, der oftest klarer sig dårligst i testene. Spanien er en af Europas største jordbærproducenter, og i regionen Huelva – tæt på nationalparken Doñana – strækker enorme arealer af væksthuse og plastfolietunneller sig, hvor jordbær dyrkes næsten hele året.
Er økologiske jordbær virkelig rene?
På trods af forventningerne viste selv jordbær fra økologisk dyrkning sig ikke altid at være fuldstændig fri for kemi. I én af de testede pakker mærket som økologisk fandt man spor af spinosad. Det er et middel tilladt i økologisk landbrug, men bruges kun under strengt afgrænsede forhold og er kendt for at være giftigt for visse bestøvende insekter.
En selvstændig og omfattende undersøgelse blev gennemført i Storbritannien. Forskerne analyserede over 3.300 jordbærprøver tilgængelige på det britiske marked. I hele 95 procent af prøverne fandt de forbindelser fra PFAS-gruppen, populært kaldet “evighedskemikalier”, fordi de nedbrydes meget langsomt i naturen.
Jordbær fra Spanien, der sælges i britiske supermarkeder, indeholdt hyppigere højere niveauer af PFAS-stoffer end frugt fra andre lande. Denne tendens bekræftes også af rapporter fra Frankrig, hvor cirka 80 procent af de testede frugtprøver fra konventionel dyrkning indeholdt mindst ét residuum af et plantebeskyttelsesmiddel.
Sammenligninger af pakker fra forskellige lande viser, at franske jordbær gennemsnitligt indeholder omkring 60 procent færre pesticidresiduer end spanske jordbær. Det tyder på, at dyrkningsmodellen og kemianvendelsen i Spanien er markant mere intensiv.
Hvorfor indeholder spanske jordbær flere pesticidresiduer?
Nøglen ligger i omfanget og dyrkningsmåden på plantager. Spanien hører til Europas største jordbærproducenter, og så intensiv en produktionsmodel har konkrete konsekvenser for høstens kvalitet.
Planterne vokser meget tæt, hvilket fremmer svampesygdomme. Højere temperaturer og fugtighed under plastfolierne øger presset fra skadedyr. Producenterne sigter mod enorme udbytter på kort tid – ofte tidligt om foråret. I den situation griber landmænd til kombinationer af fungicider, insekticider og midler mod mider for at sikre den rette mængde varer til den rette tid.
Hvert enkelt af disse midler er tilladt for sig, men kombinationen af dem fører til tilstedeværelsen af flere stoffer på én og samme frugt. I Andalusien-regionen befinder der sig tusindvis af hektar plastfolietunneller, hvor dyrkning foregår hele året med minimale pauser.
Forskere fra universiteter i Madrid og Barcelona påpeger, at den nuværende EU-lovgivning vurderer sikkerheden af de enkelte stoffer – men ikke deres kombinationer. Netop den synergistiske effekt af flere pesticider på én gang udgør ifølge toksikologieksperter den største ubekendte faktor.
Sådan reducerer du kemimængden i dine jordbær
Selv om det er praktisk umuligt at undgå pesticidresiduer fuldstændigt, kan man betydeligt begrænse mængden i den daglige kost. Det første og enkleste skridt er at læse etiketten omhyggeligt. Når det er muligt, er det bedre at undgå jordbær fra Spanien – særligt dem, der er tilgængelige meget tidligt i sæsonen.
Et sikrere valg er lokalt indkøbt frugt midt i sæsonen. En fornuftig strategi for danske forbrugere omfatter flere trin. Første regel er at satse på lokale jordbær fra slutningen af maj, juni og begyndelsen af juli. Anden regel er at benytte korte salgskæder – torvemarkeder, kooperativer og gårde i nærområdet.
Øvrige nyttige retningslinjer:
- Vælg økologisk dyrkede jordbær, når budgettet tillader det – særligt til børn og gravide
- Undgå at købe jordbær meget tidligt om foråret “for enhver pris”, når markedet næsten udelukkende er oversvømmet med frugt fra intensive folietunnelplantager
- Foretrækk lokale sorter i sæsonen, hvor de har den bedste smag og mindste kemiske belastning
- Tjek oprindelseslandet på emballagen, inden du lægger den i kurven
- Prioriter mindre leverandører frem for store distributionscentre
Vi spiser jordbær i deres helhed, inklusiv det fine skind, som ikke kan skrælles. Måden at vaske dem på har derfor stor betydning. Forskning viser, at grundig skylning under rindende vand kan reducere mængden af visse overfladeforbindelser på frugten.
Sådan vasker du jordbær korrekt derhjemme
Et praktisk fremgangsmåde ser sådan ud. Læg jordbærene i et dørslag. Skyl dem under en kold vandstråle fra hanen i adskillige sekunder. Gnid forsigtigt frugten med hånden eller en blød køkkenbørste. Fjern stilkene først efter vask, så vandet ikke trænger dybt ind i frugtkødet.
Hjemmelavede bade i vand med eddike, natron eller køkkensalt har ingen entydigt dokumenteret effekt ved fjernelse af pesticider. De kan tværtimod være problematiske af andre årsager: de kan efterlade egne residuer på frugten, ændre smagen eller ødelægge jordbærenes fine struktur. Hygiejne- og epidemiologieksperter anbefaler at holde sig til klassisk skylning under rindende vand.
Mange mennesker stiller sig i den forbindelse spørgsmålet, om det overhovedet kan betale sig at købe jordbær i store supermarkedskæder. EU’s fødevarekontrolsystem opererer med maksimalt tilladte niveauer af pesticidresiduer, og producenterne er forpligtede til at overholde dem.
Sådan planlægger du dit frugtindkøb fornuftigt
Problemet er, at normerne gælder de enkelte stoffer – ikke summen af flere forbindelser, der kan være til stede samtidig. Risikovurderingen er ikke enkel. De doser, der påvises i undersøgelserne, ligger typisk under de tærskler, der betragtes som farlige. Det er dog ikke fuldt ud klart, hvordan kroppen reagerer på årelangs daglig eksponering for en blanding af forskellige stoffer – særligt hos små børn.
Af den grund støtter mange ernærings- og folkesundhedseksperter princippet om “reduktion af eksponering, hvor det er muligt”. Det handler om en reel begrænsning af kemimængden i kosten – uden at forfalde til ekstremer eller frygt for al frugt. I praksis kan en fornuftig tilgang se sådan ud: for produkter, der regelmæssigt havner på listerne over de mest “mættede” med plantebeskyttelsesmidler, er det fornuftigt at sætte barren højere.
I denne gruppe finder man bl.a. jordbær, druer og salater. For netop disse produkter gælder følgende råd: køb færre, men fra en bedre kilde; søg efter lokale sorter i sæsonen; vælg så vidt muligt økologisk frugt eller frugt fra landmænd, der begrænser kemianvendelse; vær opmærksom på etiketter og oprindelsesland – særligt når jordbær dukker op meget tidligt.
For personer, der spiser jordbær lejlighedsvis – et par gange om året – er sundhedsrisikoen lavere end for dem, der griber til dem dagligt gennem hele foråret og sommeren. Derfor er det fornuftigt at tilpasse forsigtigheden til forbrugshyppigheden. Børn, gravide kvinder og personer med kroniske sygdomme har mest at vinde ved at vælge frugt med et lavere indhold af kemi.
Det er også værd at huske, at selve tilstedeværelsen af pesticidresiduer ikke udsletter jordbærenes ernæringsmæssige værdi. De er stadig en kilde til C-vitamin, kostfibre og antioxidanter. Kunsten ligger i at nyde fordelene ved at spise frugt og samtidig bevidst begrænse de mest problematiske kilder – i dette tilfælde især tidlige, intensivt dyrkede jordbær fra Sydeuropa. Kan du forestille dig en sommer uden jordbær, eller vil du hellere finde de reneste tilgængelige?
