Vinter, frost og et fuldt foderhus – men solsorten bliver på jorden
Frosten bider, foderhuset hænger fyldt med lækkerier, og alligevel vandrer solsorten roligt rundt på jorden og ignorerer alt, hvad der dingler i træet. For mange havejere er det et ægte mysterium: andre fugle stimler til talgsbolde og frø, mens den sorte fugl med det gule næb tilsyneladende ikke fatter pointen.
Men det er hverken tilfældigt eller dumt. Det er resultatet af tusinder års tilpasning til et liv på jorden – ikke på gyngende foderhuse. Ornitologer forklarer, at solsorten tilhører de arter, der har bevaret en helt bestemt madstrategi, som i vinterens klassiske fuglefodring faktisk stiller dem ringere end andre fugle.
Mens mejser og spurve udfører akrobatiske numre på hængende foderhuse, holder solsorten fast i sin naturlige fremgangsmåde. Den har kraftige ben, fremragende syn og en krop bygget til at hoppe over græs, rode i jordbunden og vende blade. Det er netop i disse lag, den finder mad selv i den dybeste frost – forudsat at vi mennesker ikke har ryddet det hele bort.
Derfor ignorerer solsorten det fyldte fodersted
Solsorten er ingen akrobat som mejsen. Den kan godt se talgsbolden hænge derovre, men instinktet siger: søg føde på jorden. En gren med et foderhus er for den en unaturlig situation fyldt med risiko for at falde og blive angrebet af rovdyr. Forskere har dokumenteret, at disse fugle foretrækker et stabilt underlag, hvor de har fuld kontrol over deres egne bevægelser.
Solsorten stoler på det, der gemmer sig under dens fødder – ikke på det, der vipper frem og tilbage i en snor over dens hoved. Selv i den hårdeste frost går den derfor rundt i sneen, kigger under blade og leder efter det, vi ikke umiddelbart ser: små insekter, larver, regnorme og bløde planterester.
Man kan ofte observere, hvordan solsorten systematisk afsøger hvert eneste hjørne af haven. Denne strategi giver den tilstrækkelig mad i normale vintre. Problemet opstår ved langvarig frost under minus ti grader, når selv jordbunden under det beskyttende løglag fryser igennem.
Desuden er de fleste klassiske foderhuse fyldt med hårde frø, som solsortenmed sit spinkle næb slet ikke kan bearbejde effektivt. Mens en dompap eller spurv nemt knækker en solsikkekerne, er en sådan blanding næsten ubrugelig for solsorten. Energiregnskabet ved den slags fodring ville simpelthen gå i minus.
Et enormt energiforbrug ved lave temperaturer
En kold morgen er ikke blot ubehagelig for solsorten. Det er en kamp for overlevelse. En lille krop mister varme lynhurtigt, så solsorten er nødt til at spise ofte og præcist. Enhver unødig anstrengelse, ethvert mislykket forsøg på at få fat i hård føde, er spildt energi – som den aldrig får igen.
Hængende frø eller stenfrossen talgsbold er en risikabel handel for den: den skal klatre, balancere og er ofte slet ikke i stand til at spise det bagefter. Eksperter advarer om, at forkert vinterfodring faktisk kan skade solsorte.
Fugle skal om vinteren dække et basalt stofskifte, der ved frost stiger med op til fyrre procent. Solsorten vejer omkring hundrede gram og kan i løbet af en frostnat miste op til ti procent af sin kropsvægt. Om morgenen har den derfor et akut behov for en hurtig energikilde.
Løv i haven som naturlig spisestue
For mange haveejere er sammenrevet og bortskaffet løv ensbetydende med orden. For solsorten er det en katastrofe. Et lag løv ved buske fungerer som et tæppe. Det isolerer jorden, bremser frosten og giver mulighed for at bevare en lidt højere temperatur lige under overfladen end på en afdækket græsplæne.
I dette tynde, ufrosne lag pulserer livet stadig. Mikroorganismer nedbryder organisk materiale, og indeni gemmer sig larver, små hvirvelløse dyr og andre proteinkilder. For solsorten er det en sand buffet med præcis det, dens krop har brug for om vinteren.
Under løvet finder solsorten det, selv den tykkeste talgsbold ikke kan give den – bløde, let fordøjelige proteiner i form af larver og regnorme. Når buskene er nøgne og græsplænen perfekt ryddet, mister fuglen ét af sine vigtigste fødeområder. Derfor er det at lade løvet ligge i havens kroge ikke sjusk, men reel og konkret hjælp.
Forskere har fulgt solsorters vinteradfærd i byhaver og fundet, at fuglene bruger otte procent af deres fodringstid på steder med et naturligt lag af løv og muld. I haver uden løv var deres kondition markant ringere.
Solsortens næb og foderhuse fyldt med hårde frø
Solsorten har et slank og forholdsvis fint næb. Det kan ikke klare den hårde skal på et solsikkefrø på samme måde som en dompap eller spurv. En blanding med store, uafskalede frø er for den i praksis ubrugelig. Den kan godt snappe mindre stykker, men energiomkostningerne ved den slags fodring er høje og udbyttet lille.
Derfor undgår fuglen instinktivt det fodersted, som er en sand fest for mange andre arter. Den leder efter noget, der kan sluges med det samme, uden at skulle pilles eller bearbejdes. Dens fordøjelsessystem er desuden tilpasset bløde frugter og animalsk føde.
Om efteråret spiser solsorten gerne bær fra vedbend, hyld og tjørn. Men nattefrost forvandler disse frugter til hårde, udtørrede kugler. Efter flere omgange frost er selv de bær, der sidder tilbage på grenene, næsten uspiselige. De er tørre, næringsfattige og svære at sluge med et fint næb.
Derfor bevæger solsorten sig midt om vinteren næsten udelukkende på jorden – bogstaveligt talt. Under løv og muld finder den stadig bløde bidder, som den hverken skal knuse eller pille. Denne strategi gør det muligt for den at overleve, selv når alle andre fødekilder svigter.
Sådan hjælper du faktisk solsorten i din have
I stedet for at hænge endnu flere talgsbolde op kan det betale sig at indrette et særligt hjørne til fugle, der søger føde på jorden. Det, der virker bedst, er bløde og letspiseligt produkter, som solsorten kan bearbejde effektivt:
- Frugt: halvt rådne æbler og pærer skåret i halve og lagt med snitfladen opad, så solsorten nemt når frugtkødet
- Rosiner: ideelt set udblødt i lunkent vand på forhånd, så de bliver bløde og fugtige
- Havregryn: let dryppet med planteolie – f.eks. rapsolie – hvilket øger den energimæssige værdi
- Færdige blandinger til insektædende fugle: indeholder typisk tørrede melorme og andre proteinkilder
- Blød hytteost: i små mængder, der leverer kvalitetsproteiner
- Hakkede æbler blandet med havregryn: danner en kompakt og lettilgængelig blanding
- Bløde tørrede blommer eller abrikoser: skåret i mindre stykker
- Kogte kartofler: mosede og blandet med en smule olie
Den bedste mad for solsorten er blød: frugt, gryn, larver – ikke hårde frø der kræver knusning. Det er også vigtigt løbende at variere udbuddet, for solsorten har en ret varieret diæt og sætter pris på forskellighed.
Hvor du lægger maden, så solsorten føler sig tryg
Stedet er afgørende. Midten af en flisebelagt terrasse er for solsorten et område, der er sårbart fra alle sider. I naturen søger denne fugl føde tæt ved buske og tæt bevoksning, hvorfra den med ét hop kan nå sikkert ly i tilfælde af fare.
De bedste steder at fodre er ved foden af tætte buske, under nåletræer med lave grene der når ned mod jorden, eller i et hjørne af haven med adgang fra kun én retning. Solsorten har altid brug for et skjulested i nærheden, hvor den øjeblikkeligt kan gemme sig.
Det kan betale sig at sprede maden ud over et større areal frem for at stable det hele på ét sted. Det reducerer aggressioner fuglene imellem, for solsorte kan overraskende nok være meget territoriale – også om vinteren. Du kan sagtens oprette flere foderpunkter fordelt rundt i haven.
Sikkerhed ved fodring på jorden
Fodring på jorden har én alvorlig ulempe: fuglene bliver lette mål for katte. Et dyr, der gemmer sig i en busk, kan springe til angreb på et splitsekund. Ét øjebliks uopmærksomhed, mens fuglen bøjer sig over et stykke æble, er nok.
Fodringsområdet bør kombinere to ting: åbent udsyn i en til to meters radius rundt om og en tæt busk lige ved siden af som øjeblikkeligt tilflugssted. Læg ikke maden ved indgangen, i hjørner, under terrassen eller tæt på brændestabler – det er ideelle gemmesteder for rovdyr.
Større sikkerhed opnås også ved at fodre på et let forhøjet sted, f.eks. en bred stub eller en flad sten. Solsorten har bedre udsyn derfra og registrerer fare i tide. Samtidig er det ikke så højt som et klassisk foderhus, så den stadig spiser på en naturlig måde.
En god indretning i haven kombinerer to niveauer: et hængende foderhus til mejser, spurve og grønirisk og et lavt, særligt sted til solsorten og andre jordlevende fugle som sjaggere og drossel. På jorden serverer du bløde produkter, i foderhuset oppe hårde frø, nødder og solsikke.
Hvad du ellers kan gøre for solsorte i din have
På længere sigt hjælper havens indretning allermest. Tætte levende hegn, buske med spiselige bær, lidt vildere afkroge og løv der ikke er revet væk under alle buske – alt dette skaber et rum, hvor solsorten har noget at spise og et sted at gemme sig hele året.
Det er også værd at vide, at solsorten hurtigt lærer mønstrene i vores have. Hvis du hver morgen lægger en portion frugt og gryn det samme rolige sted, begynder fuglene at betragte dette sted som en fast og relativt sikker energikilde. Det kan afgøre, om de overlever de skarpeste frostperioder. Regelmæssighed er vigtigere for dem end mængde.
Du hjælper også solsorte ved at stille en lavvandet skål med vand frem, som du fylder op jævnligt på frostdage. Let lunkent vand fungerer godt, da det ikke fryser til is med det samme. Fugle har brug for vand ikke kun til at drikke, men også til at bade – det hjælper dem med at holde fjerene i god stand, så de kan isolere ordentligt mod kulden.
