Et tilfældigt fund under sårhelingsforsøg
Forskere, der studerede sårheling hos mus, stødte på noget helt uventet. Deoxyribose – det sukker, som udgør rygraden i DNA – fik, når det blev påført som gel, hårsækkene til at vågne op og stimulerede væksten af betydeligt tættere pels.
Undersøgelsen opstod i et samarbejde mellem University of Sheffield i Storbritannien og COMSATS University Islamabad i Pakistan. Et hold biomaterialeforskere var oprindeligt interesseret i at kortlægge, hvordan deoxyribose påvirker hudhelingen hos gnavere – ikke hårvækst.
Men mens de observerede de behandlede områder, lagde forskerne mærke til noget, de slet ikke havde forventet: pelsen omkring sårene gendannede sig markant hurtigere, voksede tættere og var klart kraftigere sammenlignet med ubehandlede hudpartier. Det satte gang i en helt ny tankerække.
Kunne det samme princip hjælpe mod skaldethed?
Spørgsmålet var ligetil: hvis dette sukker kan genoplive huden så effektivt efter en skade, kan det måske også vække de hårsække til live, som gradvist er holdt op med at producere hår ved skaldethed? Forskerne besluttede sig for at undersøge netop det.
Den næste forsøgsfase blev beskrevet i en studie offentliggjort i juni 2023. Denne gang arbejdede holdet med en model for androgenetisk alopeci – hos hanmus fremkaldte de testosteronafhængigt hårtab, der mekanistisk minder om den typiske mandlige skaldethed.
På gnavernes ryg barberede forskerne strimler af pelsen og påførte derefter dagligt én af fire geler i 20 dage. Den første indeholdt deoxyribose, den anden det velkendte præparat minoxidil, den tredje var en tom placebo-gel, og den fjerde kombinerede deoxyribose med minoxidil.
Hvad viste resultaterne fra forsøgene?
Resultaterne var bemærkelsesværdige. Efter 20 dage havde mus behandlet med deoxyribosegelen markant tættere og længere pels på de behandlede områder sammenlignet med kontrolgrupperne. Sukkergelén præsterede på niveau med minoxidil – et af de mest etablerede lokalbehandlingsmidler mod hårtab.
Forskerne dokumenterede fremgangen fotografisk for at skabe et visuelt sammenligningsgrundlag for pelstæthed og -længde. Et lidt overraskende fund var, at kombinationen af deoxyribose og minoxidil ikke gav bedre resultater end hvert præparat anvendt alene.
Hvordan påvirker DNA-sukkeret egentlig hårsækkene?
Deoxyribose er én af de grundlæggende byggesten i DNA. Det er ikke et lægemiddel i sig selv, men det kan påvirke miljøet i hudens celler. Analyser af vævsprøver fra de behandlede områder afslørede et øget antal blodkar og epidermisceller.
Forskerholdet konstaterede, at jo bedre blodgennemstrømningen var omkring en hårsæk, desto større var dens diameter og desto kraftigere var hårvæksten. Med andre ord ser gelén ud til at forbedre infrastrukturen omkring hårsækkene ved at sikre bedre tilførsel af ilt og næringsstoffer.
Den præcise mekanisme er endnu ikke fuldt kortlagt, men tankegangen minder om idéen om at genaktivere og “genfodre” de hårsække, der langsomt dør ud ved skaldethed. Forskerne fra University of Sheffield antager, at forbedret mikrocirkulation i hovedbunden skaber gunstigere betingelser for hårcellernes overlevelse.
Under mikroskopet målte forskerne også pelstætheden og diameteren af de enkelte hår. Forskellene mellem behandlede og ubehandlede områder var statistisk signifikante og klart synlige for det blotte øje.
Hvad er de nuværende behandlingsmuligheder mod alopeci?
Androgenetisk alopeci – også kaldet arvelig skaldethed – rammer både mænd og kvinder. Det anslås, at op til 40 procent af verdens befolkning oplever tilstanden i en eller anden form. Hos mænd starter det typisk med en tilbagetrækkende hårgrænse og udtynding på issen, mens kvinder oftest oplever gradvis udtynding øverst på hovedet.
Markedet domineres af to præparater, som lægerne har brugt i årevis. Minoxidil påføres direkte på hovedbunden som opløsning eller skum, mens finasterid tages som tablet og griber ind i testosteronets stofskifte. Begge behandlinger kræver langvarig brug og kan give bivirkninger.
- Minoxidil kan forårsage irritation og tørhed på hovedbunden
- Finasterid påvirker den hormonelle balance
- Begge præparater holder op med at virke, hvis man stopper behandlingen
- Hårtransplantationer er dyre og invasive
- Laser- og LED-lysbehandlinger har varierende effektivitet
- Kortikosteroider anvendes ved alopecia areata
På den baggrund fremstår deoxyribosegelen som en potentielt skånsom alternativ tilgang – noget, der kan påføres hovedbunden som et almindeligt kosmetisk produkt, uden at gribe ind i den hormonelle balance. For patienter, der ikke kan eller ønsker at tage finasterid på grund af dets hormonelle virkninger, kunne det være en interessant mulighed.
Kan metoden også hjælpe efter kemoterapi og ved andre typer hårtab?
Forskerne antyder, at et sådant præparat potentielt kunne rækk ud over klassisk androgenetisk alopeci. Teoretisk set er der flere situationer, hvor hårtab forekommer, og hvor en forbedret mikrocirkulation kunne gøre en forskel.
- Stimulering af hårgenvækst hos personer efter kemoterapi
- Støttende behandling ved alopecia areata, hvor immunsystemet angriber hårsækkene
- Genopretning efter forbrændinger på hovedbunden
- Supplement til transplantation af hårsække
- Støtte til vækst af skæg og øjenbryn
- Behandling af ardannelse på hovedbunden
- Forebyggelse af udtynding hos patienter i risikogrupper
Dette er stadig spekulation fra forskernes side, baseret på mekanismen med forbedret mikrocirkulation og øget celleaktivitet i huden. Hver enkelt af disse indikationer kræver selvstændige, omhyggeligt planlagte kliniske studier med deltagelse af læger og dermatologer.
Hvor er forskningen, og hvad ved vi endnu ikke?
Forskerne understreger kraftigt, at projektet stadig befinder sig i et meget tidligt stadie. Samtlige resultater stammer fra forsøg på hanmus. Deoxyribosegelen er hverken testet på mennesker eller hunmus.
Forfatterne betegner selv deres fund som foreløbige og pointerer behovet for yderligere studier på forskellige modeller og under kliniske betingelser. De næste skridt inkluderer forsøg på hunmus med hormonelt betinget hårtab.
Forskerne fra University of Sheffield planlægger langtidssikkerhedsstudier af gelanvendelse på større hudflader. Kliniske forsøg med mennesker – både mænd og kvinder med androgenetisk alopeci – er nødvendige, inden præparatet eventuelt kan bringes på markedet. Sammenligninger af geléns effektivitet med nuværende behandlingsstandarder i forskellige regimer afventer ligeledes gennemførelse.
Forskerne fra COMSATS University Islamabad skal desuden fastlægge den optimale dosering og påføringsfrekvens. Det er endnu uklart, om gelén ville være tilstrækkelig at påføre én gang dagligt som minoxidil, eller om en anden hyppighed er nødvendig.
Hvad betyder dette for folk, der mister håret i dag?
Personer, der lige nu leder efter en løsning på deres hårtab, bør ikke skynde sig til apoteket på jagt efter en sukkergelé. Et sådant produkt findes simpelthen ikke til salg endnu, og selve stoffet – deoxyribose – mangler grundig afprøvning på mennesker.
På den anden side viser denne forskning, at videnskaben aktivt søger enklere og mere skånsomme måder at styrke hårsækkenes kondition på. De fleste tilgængelige behandlinger er relativt krævende: de skal påføres dagligt over lang tid, man skal acceptere risikoen for bivirkninger, eller man skal gennemgå kirurgiske indgreb som hårtransplantation.
Hvis fremtidige studier bekræfter sikkerheden og effektiviteten af deoxyribosegelén, kan der dukke endnu en mulighed op for personer, der hidtil ikke har ønsket eller kunnet anvende minoxidil eller finasterid. Det er værd at følge med i dette forskningsområdes videre udvikling i faglige tidsskrifter og på dermatologikonferencer.
Nyheder om nye metoder til hårvækst antænder let folks forestillingsevne. Markedet for skaldetheds-præparater er enormt, og nogle patienters desperation udnyttes desværre af producenter af tvivlsomme produkter. Spørgsmålet er, om dette nye fund fra forskning i hårsække og hovedbundshud kan vise sig at blive et ægte gennembrud inden for dermatologien.
