Systemet som deler vandene blandt bilister
Stadig flere moderne biler slukker automatisk motoren ved rødt lys. For nogle er det en smart måde at spare brændstof på — for andre er det en irriterende funktion, de øjeblikkeligt deaktiverer med knappen med det overstreget A.
Mange bilister leder allerede efter den knap efter første tur og trykker på den uden at tøve. Andre lader systemet køre og regner med lavere udgifter ved tanken og færre udstødningsgasser. Mellem bekymringer om batteriets levetid og løfter om lavere forbrug er der opstået mange myter. Det er derfor værd at undersøge roligt, hvornår Start-Stop faktisk giver mening — og hvornår det er bedre at lade det være slukket.
Systemet er blevet standard i de fleste nye biler, der sælges i Europa. Bilfabrikanterne bruger det til at overholde EU’s emissionsgrænser, mens bilisterne spørger sig selv, om det virkelig sparer dem penge — eller tværtimod fører til dyre reparationer. Specialister fra bilindustriens laboratorier har gennemført snesevis af tests, som viser forskelle i effektiviteten afhængigt af trafiktypen.
Sådan fungerer Start-Stop-systemet i din bil
Start-Stop slukker automatisk motoren, når bilen holder stille — for eksempel ved rødt lys eller i kø. Så snart bilisten slipper bremsepedalen i en automatgear-bil eller træder koblingen ned i en manuel, starter motoren igen.
Formålet med funktionen er at reducere tomgangskørsel. Under normale omstændigheder forbruger en holdende bil konstant brændstof og udsender udstødningsgasser, selv når den ikke udfører noget nyttigt arbejde. Start-Stop skal simpelthen eliminere denne spildtid.
Systemet giver størst fordel i tæt bytrafik med hyppige og længerevarende stop. Der, hvor et køretøj holder tredive til tres sekunder ved et lyskryds, kan brændstofbesparelsen udgøre op til en halv liter benzin pr. times tomgang.
Ingeniører hos bilproducenter som Volkswagen og BMW har udviklet særlige komponenter til disse systemer. Konstruktørerne måtte løse problemer med vibrationer ved gentagne opstart og sikre tilstrækkelig batterikapacitet til hundredvis af starter om dagen.
Hvor kan du reelt spare penge med Start-Stop
Det stærkeste argument fra tilhængerne lyder: brændstofbesparelse. En benzin- eller dieselmotor i tomgang kan forbruge fra nogle tiendedele af en liter til en hel liter brændstof i timen, afhængigt af motorstørrelse og forhold.
Jo mere tid bilen tilbringer i byens trafikpropper, jo mere mening giver Start-Stop. På ruter med sjældne stop vil forskellen være minimal, mens den i centrum af en stor by som København eller Aarhus kan mærkes på tanken.
- Primært bykørsel — fornuftig besparelse
- Størstedelen af km på motorvej — minimal effekt
- Kørsel med meget korte stop — begrænset effekt
- Regelmæssig kø-kørsel — maksimal fordel
- Lavere brændstofforbrug registreres ved tanken
- Euro 6-emissionsnormer overholdes lettere
- Kuldioxid og kvælstofilter falder
- Store byområder drager mest nytte
Det andet aspekt er emissionsværdierne. Når motoren ikke kører, sker der ingen forbrænding, hvilket reducerer mængden af kuldioxid og kvælstofoxider, der udledes til omgivelserne. For den enkelte bilist kan effekten virke symbolsk, men i store byer tæller hver eneste kilde til emissionsreduktion.
Af denne grund hjælper Start-Stop-systemer bilfabrikanterne med at overholde emissionsnormerne. I storbyer med store trafikpropper understøtter de kampen mod trafikforurening. Målinger viser, at hvert enkelt procents reduktion i tomgangskørsel forbedrer luftkvaliteten i bycentre.
Hvis bilen primært bruges i byen — pendling til arbejde, skole og indkøb — kan Start-Stop over flere år resultere i reelle besparelser. Bilister i større danske byer rapporterer besparelser på op til tredive kroner om ugen, hvilket over et år udgør cirka femten hundrede kroner.
Systemets svagheder og bilisternes bekymringer
Den hyppigst gentagne indvending lyder: det ødelægger batteriet og starteren. I virkeligheden ville et klassisk batteri fra ældre biler have svært ved at klare hundredvis af ekstra starter. Derfor udstyres biler med Start-Stop med forstærkede batterier, der er beregnet til hyppig op- og afladning.
Det samme gælder starteren — i biler med denne funktion har den en forstærket konstruktion og er designet til et langt højere antal opstart. Det betyder dog ikke, at komponenterne holder evigt. Intensiv brug under vanskelige forhold forkorter stadig deres levetid, og udskiftning af et Start-Stop-batteri er dyrere end et traditionelt.
Hvis systemet ofte nægter at aktivere sig, kan det signalere, at batteriet allerede er på grænsen af sin kapacitet, og at bilen beskytter sig mod dybere afladning. Mekanikere fra autoriserede værksteder anbefaler kontrol af batteriets spænding hvert halve år.
Ved meget korte ture — tre minutter til butikken, to til børnehaven, et kort stop og så sluk igen — når Start-Stop ikke at vise sine bedste sider. Hyppige korte ture belaster batteriet kraftigt, da det ikke har tid til at lade op. Ved sådan brug kan gevinsten på brændstoffet måske ikke dække den potentielle forkortelse af batteriets levetid.
Ikke alle bryder sig om, at bilen konstant tier og vågner til live igen. Når systemet fungerer godt og motoren er støjsvag, holder mange bilister op med at lægge mærke til det efter få dage — men i ældre konstruktioner eller med motorer med markante vibrationer mærkes hvert opstart i rattet og i kabinen.
Det sker også, at systemet slukker motoren på et tidspunkt, hvor bilisten ønsker at køre hurtigt ud, hvilket kan være irriterende især i tæt trafik. Af den grund slår en del bilister simpelthen funktionen fra med knappen, når de sidder i kø.
Skal Start-Stop slås permanent fra?
Det mest ærlige svar lyder: det afhænger af, hvordan og hvor du kører, og hvad du forventer. En bilist, der tilbringer timer i byens trafikpropper, vil udnytte systemet langt mere end én, der primært kører ruter uden for bebyggede områder.
Ved typisk bykørsel er det værd at give Start-Stop en chance. Ved ekstremt korte ture og et svagt batteri er det klogere at slå det fra af og til. Hvis du bekymrer dig for accelereret slitage på komponenterne, bliver batteriets tilstand og den generelle vedligeholdelse af bilen afgørende.
Et gammelt, udtjent batteri kombineret med vinter og intensiv kø-kørsel er en opskrift på startproblemer — uanset om Start-Stop er til stede eller ej. Mange mekanikere fra autoværksteder advarer om, at vintermånederne er kritiske for systemer med intensiv brug.
Sådan bruger du Start-Stop fornuftigt
Tjek batteriet regelmæssigt — især inden vintersæsonen. Hvis du dagligt laver mange meget korte ture, bør du overveje at slå systemet fra på frostkolde dage.
I en tæt, hakkende kø med stop hvert femten meter er det nogle gange bedre at deaktivere funktionen midlertidigt. Ved et længere stop — for eksempel ved en jernbaneoverskæring — giver Start-Stop størst mening, og det er fornuftigt at lade det arbejde.
Det bedste scenarie er regelmæssige femten- til tyve minutters ture med bykørsel, hvor stop varer markant længere end nogle få sekunder. Bilen har da tid til at lade batteriet op under kørslen, og motorslukning sker ikke overdrevent ofte.
Under sådanne forhold sparer du lidt på forbruget, reducerer udstødningsgasserne, og de slidte komponenter udsættes ikke for den samme belastning som ved konstant opstart hvert femten sekund på blot få minutters kørsel. Målinger bekræfter, at en optimal stopvarighed ligger på omkring tredive sekunder.
Hvad du skal være opmærksom på ved problemer med Start-Stop
Mange bilister begynder først at bekymre sig om systemet, når det holder op med at fungere. For eksempel slukkede det tidligere ved hvert lyskryds og er nu pludselig holdt op. Det betyder ikke nødvendigvis en fejl. Mange biler deaktiverer Start-Stop, når:
- Motortemperaturen er for lav eller for høj
- Batteriet er delvist afladet
- Intens opvarmning af ruder, sæder eller rat er aktiveret
- Klimaanlægget kører på høje omdrejninger og kræver konstant kompressordrift
Hvis systemet slet ikke aktiverer sig over længere tid, er det en god idé at starte med en diagnose af batteriet og ladesystemet. Udskiftning af batteriet til en egnet type beregnet til Start-Stop-brug kan ofte genoprette fuld funktionalitet.
Start-Stop er en del af et større system til reduktion af brændstofforbrug: lavmodstandsdæk, højere gearvekslingspunkter, energirekuperation ved bremsning. Hvert af disse elementer giver en lille effekt alene, men tilsammen skaber de en mærkbar forskel sammenlignet med biler fra ti år siden.
Hvis du ønsker at reducere brændstofforbruget reelt og samtidig ikke overbelaste batteriet, er det vigtigste en rolig kørestil, sjældnere men længere ture og grundlæggende vedligeholdelse af bilens tekniske tilstand. Under sådanne omstændigheder bliver Start-Stop blot ét af mange redskaber — hverken et mirakelmiddel eller din bils fjende nummer ét.
