Jorden løber hurtigt tør – og her er løsningen
Jorden i drivhuset eller på bedet udtømmes hurtigt og kan ikke længere levere alle de nødvendige næringsstoffer. Stadig flere gartnere vender sig derfor mod et usædvanligt gødningsmiddel, der reelt kan erstatte kemiske præparater og tydeligt øge udbyttet.
Problemet ligger som regel lige under fødderne – i en jord, der slides ned i et tempo, som gør det umuligt at forsyne planterne med nok næring. Et alternativ, der er næsten ukendt i Danmark, kan faktisk gøre det ud for kemiske præparater og give en markant større høst.
I danske haver er ko-, heste- og hønsegødning suverænt dominerende. På den anden side af Atlanten vækker bisongødning imidlertid stor begejstring. Bisoner lever primært af græs og under forhold, der er langt tættere på det naturlige end intensivt opdrættet kvæg. Netop deres kost og levevis gør, at deres ekskrementer danner et usædvanligt værdifuldt materiale for jordens sundhed.
Forskere har observeret, at der opstår en lille oase af jordliv dér, hvor en bison efterlader sine ekskrementer. I én enkelt “klat” kan der leve flere hundrede arter af insekter og mikroorganismer, som bearbejder og nedbryder materialet. Bisongødning fungerer som en langsomt frigivende cocktail af NPK med tilsætning af calcium, svovl og magnesium – i en organisk form, der skåner rødderne.
Hvorfor tomater elsker netop denne gødning
Tomater hører til havens mest krævende beboere. De tømmer lynhurtigt de ressourcer, der befinder sig under rødderne. Mangler de centrale næringsstoffer, reagerer de næsten øjeblikkeligt: blade gulner, stængler svækkes, og blomster falder af uden at sætte frugt. Bisongødning imødekommer de fleste af disse behov på én gang.
I modsætning til mange mineralske præparater frigiver denne gødning næringsstoffer langsomt. Jorden bliver en slags naturlig forsyningsdepot, som planten “trækker på” i præcis det omfang, den har brug for. Risikoen for overgødskning eller forsaltning af substratet er derfor langt mindre.
De vigtigste bestanddele for et rigt udbytte
- Kvælstof – driver væksten fremad, men i den rette dosering, så planten ikke blot udvikler grøn masse uden frugt
- Fosfor – fremmer rodfæste og blomstring, så planten bedre udnytter vand og næringsstoffer fra dybere jordlag
- Kalium – er ansvarlig for frugtkødets saftighed og frugtantallet samt for modstandsdygtighed over for vejrmæssig stress
- Calcium – begrænser spidskoldskab i frugterne, som er et hyppigt mareridt i tomatdrivhuse
- Svovl og magnesium – forbedrer planternes generelle kondition og intensiteten af fotosyntesen
Universitetsforskere i USA har undersøgt bisongødningens indvirkning på jordens struktur og fundet, at den kan forbedre vandkapaciteten i let jord med op til tredive procent. I tungere, lerholdige jorde hjælper den med at skabe en krummestruktur, der bedre lader luft trænge ned til rødderne.
Kompostering er forudsætningen for sikkerhed og effekt
Frisk bisongødning er for stærk til direkte anvendelse ved tomater. Den indeholder store mængder ammoniak, kan skjule sygdomsfremkaldende bakterier og desuden frø fra ukrudt. I denne form kan den nemt brænde unge rødder og gøre mere skade end gavn.
Nøglen er fuldstændig kompostering af gødningen, indtil den er omdannet til en mørk, klumpet masse med en neutral duft, der minder om frugtbar skovbund. Hele processen kan gennemføres i en almindelig kompostbeholder eller på en afsat bunke i haven.
Under komposteringen stiger temperaturen inde i bunken til mellem 55 og 60 grader Celsius. Det er nok til at destruere de fleste ukrudtsfrø og patogener, men det “dræber” ikke de gavnlige jordorganismer fuldstændigt. Forskere fra Cornell University har bekræftet, at korrekt gennemført kompostering eliminerer op til otteoghalvfems procent af skadelige bakterier.
Sådan komposterer du bisongødning korrekt
- Valg af placering – placer bunken på et underlag med god dræning, så den ikke udvikler sig til en ildelugtende pøl
- Lagdeling – skift mellem lag af gødning og kulstofrige materialer som halm, tørt løv, flis eller savsmuld
- Luftning – vend bunken en gang om ugen med en greb eller kompostaeringsredskab, så hele massen iltes og temperaturen fordeles jævnt
- Modningperiode – lad bunken hvile i ca. tre til fire måneder; materialet bør blive mørkt, krumlet og ophøre med at udsende intens lugt
Under komposteringen nedbrydes eventuelle medicinrester fra dyrene. Eksperter anbefaler kun at bruge moden kompost, når den dufter af jord og har en mørk farve svarende til kaffegrums.
Sådan bruger du bisongødning ved udplantning af tomater
Når komposten af gødning er moden, kan du integrere den i din sædvanlige forberedelse af bedet. Det er en god idé at sprede den over overfladen nogle uger før udplantning og hakke den let ned i det øverste jordlag.
Ved selve udplantningen gælder én vigtig regel: tomaternes rødder må ikke være i direkte kontakt med selv den bedste kompostgødning. Mellem rodklumpen og gødningslaget bør der ligge et tyndt lag almindelig jord. Vand herefter planterne grundigt med rent vand, så jorden sætter sig godt om rødderne.
Vand først – derefter gødning. En plante, der allerede er stresset af tørst, kan ikke håndtere en koncentreret næringsdosis, da det blot udgør endnu et chok. Vent til næste vanding, inden du giver en opløsning baseret på gødningen.
Gødningskaffe som nem metode til regelmæssig eftergødskning
I mange lande bruger gartnere i stigende grad bisongødning på flydende form – som såkaldt gødningskaffe. I praksis er det ganske enkelt et vandudtræk af allerede komposteret materiale, der ofte fås som et koncentreret ekstrakt.
Har du adgang til tør kompost af denne gødning, kan du nemt lave et simpelt udtræk selv. Fyld en spand en tredjedel op med kompost, og hæld vand over – helst afstået vand eller regnvand uden klor. Rør rundt og lad det stå i fireogtyve til otteogfyrre timer, og rør af og til.
Sil herefter blandingen og fortænd den opnåede opløsning med vand, for eksempel i forholdet én til ti. Hæld opløsningen ud ved planternes fod, et par centimeter fra stænglen. Gentag doseringen omtrent hver tredje uge i sæsonen, og hold øje med, hvordan tomaterne reagerer. Sunde, mørkt grønne blade og kraftige stængler er tegn på, at mængden er korrekt afpasset.
Pas på – du kan komme til at overdrive
Naturlig gødning betyder ikke, at den kan bruges i ubegrænsede mængder. En jord overbelastet med næringsstoffer er ligeså problematisk som en udpint jord. Tomater, der får for meget kvælstof, udvikler overdrevet bladmasse, men sætter til gengæld meget få blomster.
Det er værd at holde øje med ikke bare planterne, men også jordens struktur. Når den bliver mørkere, mere løs, nemt smuldrer og holder bedre på fugtighed, er det et signal om, at doserne er korrekte, og at jordens liv arbejder til havens fordel. Forskere fra universitetet i Colorado understreger, at organisk materiale bør udgøre mindst tre til fem procent af jordens volumen.
Hvor fungerer denne gødning allerbedst
Bisongødning viser sig særligt effektiv, hvor udgangsjorden er svag: sandet, let og hurtigtørrende. Tilsat som kompost forbedrer den jordens vandkapacitet og evne til at tilbageholde næringsstoffer. I tung, lerholdigt jord er det en god idé at blande den med sand og større mængder organisk materiale, så det ikke pakker sig til hårde klumper.
Den egner sig også fortrinligt til dyrkning i kummer og store beholdere på altaner. I så fald kan du sammensætte dit eget substrat ved at kombinere havejord, kompost og en lille andel af denne gødning. Tomater i beholdere er særligt følsomme over for udsving i fugtighed og næringsniveau, så langsomt virkende organisk gødning er her en stor hjælp.
Hvorfor naturlig gødskning har stadig flere tilhængere
Den voksende interesse for bisongødning er ingen tilfældighed. Flere og flere mennesker ønsker at reducere brugen af mineralsk gødning i have og køkkenhave – især hvor de dyrker grøntsager til eget bord. Organisk gødning nærer ikke blot planterne, men forbedrer faktisk jordens struktur år for år.
Har du allerede erfaring med klassisk ko- eller hønsegødning, kan du betragte bisonfarianten som et interessant supplement til gartneriets værktøjskasse. De bedste resultater opnås ved at kombinere forskellige kilder til organisk materiale: køkkenkompost, bælgplanter, mulching og velkomposteret gødning. Så får tomaterne et stabilt og varieret “buffet” – og du kan glæde dig til fulde kasser og spande af røde frugter midt om sommeren.
