Den skjulte strømtyv, du sandsynligvis ikke tænker på
Så snart temperaturen falder, begynder vi mistænksomt at holde øje med radiatorerne. Men den virkelige energisynder opererer næsten ubemærket ved siden af dem – og kan forbruge så meget strøm, at den på elregningen placerer sig lige bag opvarmningen.
Den står ikke i stuen, lyser ikke som et fjernsyn og brummer ikke som køleskabet. Alligevel er den i stand til at sluge så meget energi, at den sikrer sig andenpladsen på elregningen – lige efter den elektriske varme. Om vinteren bliver dens appetit kun større.
I husstande med elektrisk opvarmning er det naturligvis varmeelementerne, der tegner sig for den største del af energiforbruget. Estimater fra europæiske energiinstitutioner viser, at et typisk parcelhus med elektrisk opvarmning bruger over 4.000 kWh om året – udelukkende på at holde varmen. Med de nuværende eltariffer løber det op i adskillige tusinde kroner årligt.
I lejligheder er skalaen mindre, men forholdet er det samme. Elektrisk opvarmning er uden tvivl den største udgift og driver regningen mest op i fyringssæsonen. Men lige bag den gemmer der sig en langt mindre synlig, men til gengæld meget energikrævende enhed – varmtvandsbeholderen.
Sådan ser det hjemlige energiforbrug ud rangeret
Mange mennesker mistænker køkkenet for at være den største strømsluger – men fakta ser lidt anderledes ud. Køkkenudstyr bruger ganske vist mange watt, men vi bruger det typisk kun i kortere perioder.
En glaskeramisk kogeplade, der anvendes cirka 400 gange om året, forbruger over 150 kWh. En elektrisk ovn ved regelmæssig bagning tager cirka 140 til 150 kWh om året. Et kombineret køle-fryseskab forbruger i gennemsnit mere end 300 kWh om året, fordi det kører døgnet rundt.
En selvstændig fryser bruger omkring 300 kWh om året. En opvaskemaskine i familiestr rrelse ved et normalt antal kørsler forbruger næsten 200 kWh. På papiret lyder det alarmerende, men de fleste af disse apparater arbejder cyklisk eller kun i begrænset tid. Derfor er deres andel af den samlede regning stadig mindre end de to hovedaktørers – varmesystemet og varmtvandsbeholderen.
Hvor meget strøm bruger elektronik og internet
Elektroniske apparater bidrager også til regningen, særligt dem, der er tændt mange timer om dagen. Et fjernsyn, der kører cirka syv timer dagligt, forbruger næsten 190 kWh om året. En router og et internetmodem, der aldrig rigtig hviler, bruger tæt på 100 kWh årligt. En stationær computer ved flere timers daglig brug trækker over 120 kWh om året.
Hvert af disse apparater er ikke katastrofalt i sig selv, men tilsammen skaber de et konstant baggrundsforbrug af energi, der er svært at ignorere. Den virkelige overraskelse gemmer sig dog typisk i badeværelset eller det tekniske rum.
Den største strømsynder efter varmen er den elektriske varmtvandsbeholder
Den egentlige overraskelse befinder sig som regel i badeværelset eller bryggeriet. En elektrisk varmtvandsbeholder – ofte i form af en stor boiler – genererer det næststørste energiforbrug i en typisk husstand. For en beholder på omkring 200 liter kan det årlige forbrug nå op på omkring 1.700 kWh.
Omregnet til aktuelle energipriser svarer det til adskillige tusinde kroner om året – et beløb, der er sammenligneligt med varmeregningen i en mindre lejlighed. En elektrisk varmtvandsbeholder kan altså på et år forbruge næsten halvt så meget som et fuldt opvarmningssystem – og mange er slet ikke klar over det.
Der er flere årsager, der griber ind i hinanden. Vandet skal opvarmes og holdes ved høj temperatur hele tiden. Beholderen afgiver varme til omgivelserne – jo dårligere isoleret, jo mere mister den. Termostaten er ofte indstillet højere end nødvendigt.
Om vinteren er det kolde vand, der løber ind i installationen, koldere end normalt, så apparatet arbejder længere og hyppigere. Og når det er koldt udenfor, er vi mere tilbøjelige til at nyde lange, varme brusebade eller kar. Eksperter vurderer, at op til en tredjedel af den energi, der bruges på at varme vand, simpelthen spildes – som følge af for høj temperatur, dårlig isolering og varmetab i rørene.
Hvorfor varmtvandsbeholderen bruger endnu mere strøm om vinteren
I de koldeste måneder arbejder apparatet under sværere betingelser. Temperaturforskellen mellem beholderens indre og omgivelserne stiger, så varmen slipper hurtigere ud. Derudover skal det kolde postevand opvarmes til samme temperatur som om sommeren – og det kræver mere energi.
Samtidig ændrer beboernes adfærd sig. Når det regner og blæser, forlænger mange brusetiden eller vælger et karbad frem for en bruser. For varmtvandsbeholderen betyder det flere arbejdscyklusser og flere kilowattimer.
Om vinteren arbejder varmtvandsbeholderen altså længere, hyppigere og under større belastning. Det afspejles direkte på regningen, selvom vi oftest giver opvarmningen hele skylden. Forskellen på sommer- og vinterforbruget for en varmtvandsbeholder kan sagtens udgøre hundredvis af kilowattimer.
Sådan reducerer du udgifterne til varmt vand uden at miste komforten
Den gode nyhed er, at det er relativt nemt at spare på netop dette apparat – uden at forvandle hverdagen til et spartansk eksperiment. Små justeringer kan give mærkbart store besparelser.
Vandtemperaturen er en afgørende faktor. Mange beholderen er fra fabrikken indstillet til omkring 60 grader Celsius eller derover. Af hensyn til sikkerhed og daglig brug er et interval på 50 til 55 grader tilstrækkeligt i de fleste hjem. At sætte temperaturen et par grader ned reducerer varmetabet og energiforbruget. Du vil sandsynligvis ikke mærke forskel under bruseren, men regningen vil.
Isolering af boileren og rørene spiller også en stor rolle. Hvis varmtvandsbeholderen står i et koldt rum, kan det betale sig at efterisolere den – for eksempel med en særlig termoisolerende kappe. Det er en enkel måde at begrænse varmetabet og spare adskillige hundrede kroner om året. Isolerende manchetter på de vigtigste strækninger af varmtvandsrørene virker på samme måde.
Et mere skånsomt vandforbrug rummer også et stort potentiale:
- Perlatorer eller vandbesparende indsatser på håndvask- og bruserarmaturer
- En bruserhovede med lavere gennemstrømning
- Kontrol af, om du lader vandet løbe unødvendigt – for eksempel under tandbørstning
- Kortere brusebade uden tab af komfort
- Reparation af dryppende vandhaner, der unødigt trækker på det varme vand
Ved at justere gennemstrømningen bruger du mindre varmt vand med samme komfort. Konsekvensen er, at beholderen sjældnere skal genopvarme. Den resulterende besparelse kan nå op til 20 procent af det årlige forbrug.
Service og driftsindstillinger bør heller ikke undervurderes. Et regelmæssigt serviceeftersyn kan afsløre kalkaflejringer, en defekt termostat eller et udtjent varmeelement. Aflejringer på varmeelementet fungerer som et isolerende lag – det besværliggør varmeoverførslen til vandet, så apparatet bruger mere energi for at nå den samme temperatur.
For visse modeller kan det betale sig at bruge en tidsur. Hvis eltariffen varierer efter tidspunkt på dagen, er det fordelagtigt at opvarme vandet primært i de timer, hvor strømmen er billigst. Nogle husstande sparer på den måde op til en tredjedel af udgifterne til vandopvarmning.
Hvad du ellers bør have i tankerne om hjemmets energiforbrug
At justere temperaturen i beholderen og tilføje isolering løser ikke alt på én gang, men det er et solidt udgangspunkt. Det kan betale sig at opstille en enkel prioriteringsliste – først opvarmning og varmtvandsbeholder, derefter elektronik og mindre apparater.
Det er også en god idé at analysere regningerne løbende. Når du kan se, at forbruget er faldet efter du skiftede bruserhovede, er det nemmere at motivere sig til næste skridt – for eksempel at udskifte den gamle fryser med et model i en højere energiklasse.
Stadig flere vælger at kombinere flere løsninger – bedre husisolering, termostater på radiatorerne, vandbesparende indsatser og fornuftige indstillinger på varmtvandsbeholderen. Effekten er kumulativ. De enkelte ændringer giver moderate besparelser, men tilsammen kan de gøre en mærkbar forskel for husstandsbudgettet, særligt i de kolde måneder. Det er måske værd at tjekke indstillingerne på sin varmtvandsbeholder, inden næste fyringssæson sætter ind.
