En ny blodtype er blevet bekræftet af britiske forskere
Forskere fra det britiske center NHS Blood and Transplant har officielt bekræftet eksistensen af endnu en hidtil uklassificeret blodtype. Systemet, der kaldes MAL, vedrører mennesker, som mangler en bestemt molekyle på overfladen af deres røde blodlegemer.
Det lyder måske abstrakt, men for en gruppe patienter handler det om liv og død på operationsbordet eller på intensivafdelingen. En præcis bestemmelse af blodtypen er ikke blot en formalitet i journalen – det er en grundlæggende forudsætning for sikker blodtransfusion, især hos personer med sjældne antigen-kombinationer.
De fleste kender de grundlæggende betegnelser: A, B, AB og 0, samt Rh+ eller Rh-. Men det er kun toppen af isbjerget. Inden for hæmatologi er der allerede beskrevet over 300 blodtyper, hvoraf nogle forekommer hos blot en brøkdel af befolkningen. Medicinen benytter derfor ikke kun ABO- og Rh-systemerne, men en lang række yderligere klassifikationer, der kan redde liv, når de klassiske tests ikke slår til.
Hvad betyder en blodtype egentlig?
På overfladen af røde blodlegemer sidder hundredvis af forskellige molekyler, såkaldte antigener. Det er proteiner, sukkerarter eller sammensatte glykoproteiner, som immunsystemet genkender som mærker for “eget” eller “fremmed” materiale. Hvis en patient under en transfusion modtager blod med antigener, som kroppen ikke kender, kan immunsystemet reagere voldsomt mod de fremmede blodlegemer.
Der dannes antistoffer, som nedbryder de overførte celler. Det kan føre til shock, organsvigt og i yderste tilfælde til død. Præcis blodtypebestemmelse er derfor absolut afgørende for en sikker transfusion. Det gælder især patienter med sjældne antigen-kombinationer, som ofte ikke aner, at de er anderledes – før de ender på operationsbordet eller oplever komplikationer under graviditet.
Sjældne blodtyper – et usynligt problem, indtil noget går galt
Har man en almindelig blodtype, tænker man sjældent over det. Sjældne blodtyper er en helt anden sag. I Europa betragtes en blodtype som sjælden, hvis den forekommer hos færre end 4 ud af 1.000 mennesker. Sådanne patienter kan leve i årevis uden at vide, at de adskiller sig fra flertallet – helt til det øjeblik, de ligger på operationsbordet eller bliver gravide.
Usædvanlige antigen-kombinationer opdages typisk:
- under undersøgelser forud for planlagte indgreb med risiko for blodtab
- i forbindelse med diagnostik af serologisk konflikt hos gravide kvinder
- ved kvalificering til bloddonation
- i grundig analyse efter en farlig transfusionsreaktion
- under specialiserede hæmatologiske undersøgelser
- ved screening i familier med historik af transfusionskomplikationer
Nogle blodtyper er knyttet til bestemt etnisk oprindelse eller geografisk region. Hvad der er relativt almindeligt i Europa, kan være ekstremt sjældent i Asien – og omvendt. Blodbanker og donorregistre er derfor nødt til at tænke globalt frem for kun inden for landegrænser. Forskerne fra NHS Blood and Transplant udnyttede netop dette internationale samarbejde i udforskningen af det nye MAL-system.
Antigenet AnWj – et lille molekyle med store konsekvenser
Det nye MAL-system hænger tæt sammen med ét bestemt antigen, betegnet AnWj. Tidligere studier har vist, at omkring 99 procent af alle mennesker bærer dette antigen på deres røde blodlegemer. De resterende 1 procent mangler AnWj fuldstændigt – og det er netop disse personer, der har tiltrukket forskerernes opmærksomhed.
Fraværet af AnWj kan skyldes sygdom, for eksempel visse former for blodkræft, eller selve genstrukturen. Hos nogle patienter observerede lægerne, at antigenet forsvandt under alvorlige hæmatologiske sygdomme. Den egentlige gåde var dog familier, hvor manglen på AnWj havde været til stede “altid” – hos flere beslægtede personer, uden nogen åbenbar underliggende sygdom.
Hvis MAL-genet er beskadiget eller slukket, producerer kroppen ikke det korrekte protein på overfladen af de røde blodlegemer, og antigenet AnWj ophører med at være til stede. Forskerne anså denne sammenhæng som tilstrækkeligt stærk til at udskille et nyt blodtypesystem, knyttet til tilstedeværelsen eller fraværet af MAL-proteinet. Resultaterne blev offentliggjort i et anerkendt hæmatologisk tidsskrift.
En historie, der begyndte i 1972
Rødderne til forskningen i den nye blodtype strækker sig tilbage til begyndelsen af 1970’erne. En gravid kvinde med alvorlige komplikationer blev indlagt på et hospital. Fosteret kunne ikke reddes – barnets røde blodlegemer blev ødelagt af antistoffer fra moderens krop.
En blodanalyse afslørede, at problemet skyldtes en reaktion på fraværet af AnWj-antigenet. Moderen havde antistoffer rettet mod celler uden dette molekyle. Lægerne bemærkede, at et lignende mønster forekom hos andre medlemmer af samme familie. Det pegede på et genetisk grundlag – ikke blot en sygdomsbetinget årsag.
I årevis indsamlede specialister kliniske data og blodprøver på speciallaboratorier. Da DNA-sekvenseringsmetoder blev tilgængelige, analyserede teamet fra NHS Blood and Transplant grundigt de genomfragmenter, der er ansvarlige for proteinerne på røde blodlegemer. I prøver fra personer uden AnWj-antigenet fandt de karakteristiske tab i det genetiske materiale – såkaldte deletioner. De manglende fragmenter tilhørte genet kaldet MAL, som koder for et protein placeret i cellemembranen, herunder membranen på røde blodlegemer.
MAL – en ny blodtype med praktiske konsekvenser
Personer uden AnWj-antigenet – betegnet som AnWj-negative – udviser et karakteristisk profil. Deres røde blodlegemer mangler MAL-proteinet, hvilket giver immunsystemet et anderledes sæt af “mærker” at reagere på. Det kan blive et alvorligt problem i forbindelse med transfusion.
Hvis en AnWj-negativ patient modtager blod fra en almindelig donor, hvis blodlegemer er AnWj-positive, kan kroppen opfatte disse celler som farlige indtrængere. Risikoen for en alvorlig immunreaktion stiger da kraftigt. Indførelsen af MAL-systemet gør det muligt klart at beskrive disse forskelle og integrere dem i rutineskemaerne for blodtypebestemmelse hos risikogrupper.
For nogle patienter kan det betyde en ændring i behandlingsstrategien og planlægningen af indgreb. Jo mere præcist vi kender en patients antigenprofil, desto mindre er risikoen for, at en transfusion på den ene side redder livet og på den anden side forvolder skade. Beskrivelsen af den nye blodtype gør det også muligt bedre at klassificere hidtil “mærkelige” kliniske tilfælde, hvor de klassiske skemaer ikke passede til de observerede reaktioner efter blodtransfusion.
Hvad ændrer sig i den medicinske praksis?
Det vigtigste bidrag fra beskrivelsen af MAL-gruppen er muligheden for at udvikle genetiske og serologiske tests. Laboratorier kan sammensætte testpaneler, der kontrollerer ikke blot ABO og Rh, men også tilstedeværelsen af MAL-proteinet eller selve AnWj-antigenet.
Det er særligt relevant i en række situationer:
- hos patienter med uklare eller alvorlige transfusionsreaktioner
- hos kvinder med gentagne graviditetskomplikationer relateret til serologisk konflikt
- på specialiserede centre, der behandler patienter med behov for hyppige transfusioner, for eksempel ved seglcelleanæmi, thalassæmi eller komplicerede blodlidelser
- i blodbanker, der opretter registre over donorer med sjældne antigenprofiler
- ved præoperative forberedelser hos patienter med høj risiko for blodtab
- under screening af familier med historik af transfusionsproblemer
- inden for transplantationsmedicin, der kræver maksimal kompatibilitet
Hver nyidentificeret antigen-kombination betyder, at der et sted i verden lever mennesker, hvis blod kan have enorm betydning for en lille gruppe af patienter. Det gælder også personer med MAL-profilen. Lærer blodbankerne at identificere dem, opstår muligheden for at opbygge særlige “strategiske reserver” til de mest krævende patienter.
Hvorfor bør den almindelige patient kende til dette?
For den gennemsnitlige person, der kun kender sit “A Rh+” fra donorkortet, kan emnet lyde som abstrakt biologi. I praksis påvirker den voksende viden om blodtyper imidlertid sikkerheden for os alle, fordi medicinen anvender stadig mere præcise skemaer til at matche donor og modtager.
På hospitalerne benyttes i stigende grad genotypning – en undersøgelse af selve DNA’et frem for blot klassisk antigenbestemmelse. Takket være det kan lægerne på forhånd se, hvad en patient risikerer at reagere negativt på. MAL-systemet vil blive ét element i et sådant “blodpas”, side om side med andre sjældne kombinationer.
Det er værd at bemærke, at sjældne blodtyper ikke er forbeholdt eksotiske befolkningsgrupper. En person fra Danmark kan have et antigenprofil typisk for en anden region, hvis der har været migration i familien. Kun specialiserede undersøgelser vil afsløre, at vedkommende har brug for særligt omhyggeligt udvalgt blod. Det nyligt beskrevne MAL-system viser, at transfusionsmedicinen fortsat udvikler sig – og hvert sådant skridt reducerer risikoen for tragiske fejl.
