En ukendt perle langs Italiens joniske kyst
Dybt, blændende blåt vand, øde strande og middelalderlige borge næsten skyllet af havet – sådan ser en af de mindst kendte dele af det sydlige Italien ud. Her finder du stadig brede sandstrande uden parasollerne og landsbyer, der hænger fast i klippesiderne.
Calabriens østkyst strækker sig fra grænsen til Basilicata og ned mod Reggio di Calabria. Brede sandstrande uden rækker af liggestole, klippehængte landsbyer og spor efter det antikke Grækenland venter dig bare få minutters kørsel fra kysten.
Den joniske del af Calabrien slynger sig over hundredvis af kilometer langs kysten. På den ene side havet i en dyb, intens farve – på den anden side bjergene og de grønne højsletter, der næsten når ned til strandkanten. I stedet for en mur af hoteller finder du spredte småbyer, fiskerihavne og lange strækninger af næsten uberørt kystlinje.
Turismeksperter og forskere beskriver jævnligt den joniske Calabrien som en region, der forener tre ting, der sjældent optræder samlet: masser af plads, rent vand og ægte bymiljøer med deres eget tempo. Regionen deler sig i flere zoner med markant forskellig karakter – en rolig nordlig del med brede strande, en midterste del med fyrreskov og marinreservat og en mere dramatisk sydlig del, hvor borge og antikke ruiner rejser sig bag strandene.
Den nordlige joniske kyst i Calabrien – kilometervis af strande og middelalderlige småbyer
Helt oppe i den nordlige ende af den joniske Calabrien, tæt ved grænsen til Basilicata, ligger en kyststrækning, der er perfekt for dem, der hader trængsel. Stranden ved Rocca Imperiale Marina er lang og skifter fra lyst sand til glatte sten og klippepartier. Vandet er krystalklart og hurtigt dybt, så det er ideelt for dem, der elsker at svømme langt fra kysten og sætte snorkelen på.
Over det hele troner den middelalderlige bebyggelse Rocca Imperiale, beliggende omkring to hundrede meter over havets overflade. Stenborgten ser direkte ud over bugten, og om aftenen i det røde lys fra den nedgående sol ligner hele byen en kulisse fra en historisk film. Få minutters kørsel videre finder du Roseto Capo Spulico – et af de steder, der regelmæssigt ender på postkort fra Calabrien. Hvide, runde sten, turkisvand og en fæstning på en klippe lige over bølgerne giver et stærkt indtryk allerede fra vejen.
Lidt sydligere, i området omkring Amendolara, skifter kystlinjens karakter. Her opstår en blanding af sand, farvet grus og fine sten, mens vandet forbliver usædvanligt rent. Der er flere moderne badesteder med liggestole og barer, men imellem dem er det stadig ikke svært at finde et stykke fri strand. Den gamle by Amendolara ligger højere oppe på skråningen, og fra dens smalle gyder ser du både havet og de bølgede marker og olivenlunde – et typisk, lidt råt calabrisk landskab.
Villapiana Lido regnes i denne del af kysten for et af de bedste steder for familier med børn. Sandet er lyst og blødt, og adgangen til vandet er jævn uden pludselige dybder. Lige bag stranden vokser et tæt bælte af fyrretræer, hvor man kan søge læ fra solen med et tæppe og en bog. Efter Trebisacce bliver landskabet mere råt – sandet forsvinder gradvist, større sten dukker op, og havets farve skifter fra lys grøn til intens blå.
Sibari – en strand så bred, at trængslen næsten forsvinder
I Sibari-området finder du en af den joniske Calabriens bredeste strande. Visse steder er afstanden fra vandlinjen til fyrreskovens kant op imod hundrede meter. Det gyldne sand, den rolige indgang til vandet og den store plads sikrer, at du selv i højsæsonen nemmere finder dit eget hjørne af kysten end på Italiens mere kendte strande.
Sibari selv ligger på en af Calabriens sjældne sletter, tæt på et reservat ved udmundingen af floden Crati. Her er et stort turistkompleks med et system af kunstige laguner, en marina og kanaler, som små både sejler rundt i. Arkæologer og historikere fremhæver, at du i Sibari-området på én dag kan gå direkte fra stranden ind i en antik by – ruinerne af det oldgræske Sybaris ligger bare få minutters kørsel fra kysten.
Den arkæologiske park præsenterer levnene fra en af de rigeste græske kolonier fra for over to tusind år siden. I nærheden finder du også en grotte med svovlholdigt vand, der bruges til termalbade og er populær blandt folk, der kombinerer strandferie med en enkel form for kubehandling. Balneologieksperter bekræfter de helbredende egenskaber ved disse kilder, som hjælper ved hud- og ledproblemer.
Den midterste kyst – fyrreskov, vin og Italiens største marinreservat
Kører du videre sydpå, støder du på en strækning kaldet Costa dei Saraceni. Over de brede sandstrande rejser sig de grønne skråninger af Sila Greca-massivet. Stranden Lido Sant’Angelo i Rossano har lyst sand blandet med fine sten, og havet skråner roligt, så den egner sig til lange svømmesessioner.
Fra de nærliggende badesteder starter stier ind i baglandet mod nåleskove og krydderurtbevoksninger, der er typiske for denne del af Middelhavet. Rossano selv har bevaret mange spor af sin byzantinske fortid, herunder et berømt illumineret håndskrift, der tiltrækker kunsthistorieelskere. En anden vigtig lokalitet på denne strækning er Cariati Marina, hvor stranden strækker sig over ti kilometer.
Endnu sydligere, i provinsen Crotone, finder du Cirò Marina. Dette sted er forbundet med både lange sandstrande og produktionen af en af Italiens mest genkendelige rødvine. Den mest populære del af kysten, Punta Alice, består af lave klitter bevokset med aromatisk vegetation og gamle oliventræer. Bag klitterne vokser en fyrreskov med sandede stier, der er ideelle til en skyggerig gåtur. Vandet skifter farve afhængigt af solen – fra smaragdgrøn til dyb granatfarve.
Strækningen omkring Isola di Capo Rizzuto regnes for den mest spektakulære del af kystens midterste zone. Forskere har indlemmet hele området i grænserne for et stort beskyttet område, der har til opgave at bevare det rige havbund og klippekysterne. Kysten er her broget – rødgyldt fint sand ligger side om side med klippepartier, hvor det dybe blå vand begynder med det samme. Det er drømmeterræn for dykker med åndedrætsapparat eller snorkel – sigtbarheden er meget god og bunden fuld af klipper og planter.
Symbolet på den joniske Calabrien og hvad kystbyerne tilbyder
Symbolet på denne del af Calabrien er borgen Le Castella, der står på en klippeø forbundet med fastlandet af en smal landtange. Efter mørkets frembrud spejler de oplyste mure og tårne sig i havet og skaber et karakteristisk syn, som mange betragter som et af Calabriens mest fotogene motiver. Mellem Capo Rizzuto og forbjerget Capo Colonna strækker sig et cirka fyrrekilometer langt bælte af beskyttet kyst.
I området ved Squillace-bugten, i provinsen Catanzaro, bærer kysten navnet Costa degli Aranci. En af de mest karakteristiske strande på denne strækning er Caminia – en lille bugt klemt ind mellem to klippeskråninger. Sandet er meget lyst og vandet krystalklart og som regel roligt takket være læ fra vinden. Mellem klipperne gemmer sig små grotter, der er tilgængelige til svøms eller med pedalbåd.
Få kilometer videre, i Soverato, er stemningen en anden. I praksis er det denne del af Calabriens vigtigste ferieby. Meget lyst sand, turkisvand og en lang strandpromenade fyldt med barer, restauranter og klubber sikrer, at stedet summer af liv selv efter solnedgang. De lokale strande modtager regelmæssigt priser for vandkvalitet og faciliteter for familier.
Endnu sydligere begynder Riviera dei Gelsomini, der løber langs en del af provinsen Reggio di Calabria. Stranden i Roccella Ionica er et langt bælte af lyst sand blandet med fine sten. Vandet har i godt vejr en intens turkisfarve, og i horisonten ser man ofte små både. Over landsbyen dominerer middelalderborgen Principi Carafa, som en panoramavej fører op til.
En gammel græsk by få skridt fra havet og arkæologiske skatte
Få kilometer videre, i Locri, har stranden en blandet struktur – lyst sand med en tilblanding af grus. Rundt om vokser buske, enebær, rosmarin og fyrretræer, og over hele strækningen hænger den tunge duft af middelhavsbevoksning. Den største overraskelse i Locri gemmer sig lige bag strandzonen – et omfattende arkæologisk område fra en antik græsk by, hvor fragmenter af templer og helligdomme stadig står.
Besøgende kan se levn fra et tempel i jonisk stil, bygninger forbundet med dyrkelse af frugtbarhedsgudinder og fragmenter af gamle befæstningsanlæg. Mange kombinerer her en morgenvandring blandt ruinerne med eftermiddagsbadning i havet, hvilket godt opsummerer karakteren af hele den joniske Calabrien – stranden grænser næsten altid op til historien. Forskere fra universiteter i Napoli og Reggio di Calabria udfører regelmæssigt udgravninger på disse lokaliteter og finder nye genstande.
Hele den joniske kystlinje i Calabrien gennemskæres af en vej, der løber meget tæt på havet. Det er den primære akse, takket være hvilken du relativt nemt kan springe mellem strande og småbyer. Mest frihed giver en bil – den giver dig mulighed for at standse ved en lille, umærket bugt eller dreje af og køre op til en landsby højere oppe. Flyrejsende kan vælge lufthavnen i Lamezia Terme eller Reggio di Calabria, men også lufthavne i de tilstødende regioner.
Herfra kan man stige på toget, som på store strækninger kører tæt ved kysten. Togene stopper i større lokaliteter som Soverato, Roccella Ionica, Locri og Sibari. Til mere afsides strande egner bus, lejet bil eller cykel sig bedst. I praksis vælger mange faste besøgende juni eller september – det er et kompromis mellem feriestemning og færre turister. Om foråret er størstedelen af strandene næsten tomme, hvilket er ideelt til vandreture og rolig udforskning af de arkæologiske lokaliteter eller bjergstier.
Hvad du skal smage på den joniske kyst og hvordan du planlægger turen
Hele den calabriske del af den joniske kyststrækning hviler tungt på fisk og skaldyr. I havnene og de små tratterier regerer stegte småfisk, grillede blæksprutter, sværdfiskeretter og lokale produkter lavet på tun eller ansjoser. Hertil kommer stærke accenter fra den berømte calabriske chili og en meget aromatisk olivenolie fra de lokale lunde.
- Som forret – marineret fisk, brød med olie og pikante pastaer med chili
- Som første ret – håndlavede pastaprodukter med fiske- eller grøntsagssauce
- Som hovedret – grillet eller ovnbagt fisk serveret med urter og citron
- Som dessert – søde sager baseret på mandler, honning og sæsonens frugter
- Lokale vine – den røde Cirò eller hvide varianter fra vinbrug i området
- Gadespecialteter – stegte skaldyr og regionalt bagværk
Det er god skik at spørge de små steder om dagens tilbud. Mange steder arbejder køkkenet i takt med, hvad der netop er ankommet til havnen eller er modnet på de nærliggende marker – ikke kun det, der er trykt i det faste menukort. Ernæringseksperter fra universitetet i Messina bekræfter, at det traditionelle calabriske køkken hører til de sundeste varianter af middelhavskøkkenet takket være det høje indhold af fisk, olivenolie og friske grøntsager.
Den joniske Calabrien lokker med ro, men kræver også lidt forberedelse. I mindre byer uden for sæsonen er en del barer og restauranter lukkede, så fleksibilitet i måltidsplanlægningen er en fordel. Det er også værd at huske, at nogle strande har stenet bund – at medbringe badesko kan spare ubehag ved indgang i vandet. For folk, der kan lide at kombinere forskellige former for afslapning, er denne region et interessant alternativ til de populære feriesteder.
På én dag kan du kombinere en gåtur blandt antikke ruiner, en smagning af lokale vine, en afstikker ned til en stille bugt og en aftenmiddag på en terrasse med udsigt over havet. Et sådant tempo – uhurlet og alligevel fyldt med oplevelser – er ofte den bedste måde at komme på afstand af de overfyldte attraktioner i Italiens mere kendte egne. Måske er det præcis derfor, at stadig flere mennesker søger hertil i jagt på autentisk kontakt med det sydlige Italien, som endnu ikke har mistet sit oprindelige rytme.
