Pindsvin forsvinder fra naturen hurtigere, end vi tror
Pindsvin forsvinder fra landskabet i et tempo, som de fleste af os slet ikke er klar over – og forskerne er bekymrede. I Frankrig er der netop gennemført en treårig undersøgelse af disse sky pattedyr, og resultatet er et detaljeret kort over de steder, hvor pindsvin stadig dukker op hyppigst.
For bare nogle årtier siden var pindsvinet en selvfølgelig del af haver og landsbykanter. I dag ser man dem sjældnere og sjældnere, og årsagerne er meget konkrete. Den franske naturorganisation France Nature Environnement gik sammen med tusindvis af frivillige for at kortlægge præcis, hvor pindsvin stadig lever – fra landlige haver til forstæder omkring de store byer.
Seks årsager til at pindsvinebestanden falder
Flere faktorer spiller ind på samme tid. Intensivt landbrug med pesticider udrydder de insekter og hvirvelløse dyr, som udgør pindsvins vigtigste fødekilde. Trafikken dræber tusindvis af dyr hvert år, og kemikalier i haverne fungerer som gift.
Selv tilsyneladende uskadelige arbejder i haven kan være dødelige. En kraftig plæneklipper kan nemt ramme et pindsvin, der gemmer sig i græsset. Hertil kommer stadigt mere velsoignerede og sterile bygrønne områder, der ikke tilbyder tilstrækkelige skjulesteder.
Naboet om natten, som du næsten aldrig ser
Pindsvinet er et natdyr, og på grund af sin beskedne størrelse er det let at overse. Et voksent eksemplar måler omkring tredive centimeter i længden og kun femten centimeter i højden. Inden vinterdvalen vejer det typisk lidt under et kilogram. Om dagen gemmer det sig i tætte buske, komposthobe eller brændestabler.
Møder du et pindsvin, sker det næsten altid i skumringen eller om natten, når det drager ud på jagt. Det lever primært af regnorme, snegle, biller og andre hvirvelløse dyr. Af og til tager det også unge mus eller markmus. For haveejere er det en værdifuld allieret, fordi det holder skadedyr nede helt uden brug af kemi.
Tre år med pindsvinetælling: sådan opstod kortet
Den franske naturorganisation France Nature Environnement satte et stort program for borgerovervågning i gang under navnet Operation Pindsvin. Det startede i ét departement i den østlige del af landet og bredte sig efterhånden til hele Frankrig og dele af Europa.
Forskerne ville have det mest opdaterede billede af bestandens fordeling. Det handlede ikke om teoretiske modeller, men om reelle indberetninger fra haver, parker og vejkanter. De indsamlede data blev omsat til et kort over pindsvinenes tæthed, opdelt efter regioner og med skelnen mellem land- og byområder.
Undersøgelsen strakte sig over tre år og involverede mere end elleve tusinde deltagere. Alene i 2023 modtog forskerne over seks tusinde syv hundrede komplette observationer fra hele landet. Hver enkelt indberetning betød, at et menneske et øjeblik stoppede op, kiggede sig omkring og besluttede, at den lille, pigdækkede nabos skæbne var værd at tage alvorligt.
Takket være de mange tusinde indberetninger opstod der et konkret kort, der viser, hvor pindsvin stadig lever, og hvor bestanden falder hurtigst. Disse data giver forskerne mulighed for at følge ændringer år for år – ikke først efter flere årtier, som det er tilfældet med klassiske feltundersøgelser.
Sådan hjalp almindelige borgere forskerne
Projektet byggede primært på enkle, men effektive metoder. Deltagerne behøvede ingen biologisk uddannelse – det krævede blot lidt vilje og regelmæssige observationer af nærområdet. De frivillige over hele Frankrig benyttede sig af disse konkrete fremgangsmåder:
- De installerede lave tunneler i haverne, hvor pindsvin efterlod potemærker på blækpapir
- De indberettede hvert møde med et levende pindsvin på plænen, ved stien, i parken eller på gårdspladsen
- De sendte også oplysninger om fund af døde dyr, særligt trafikofre
- De beskrev de omkringliggende omgivelser: bygningstype, nærhed til marker, travle veje, hegn og hække
- De noterede sted, dato, tidspunkt på dagen og en kort beskrivelse af situationen
- De brugte mobilapps og webformularer til hurtig indsendelse af data
- De fotograferede pindsvin og deres spor til efterfølgende bekræftelse af observationerne
- De fulgte de samme lokaliteter gentagne gange gennem hele året
Sammenstillingen af tusindvis af observationer gjorde det muligt at identificere både lokale enklaver, hvor pindsvin holder stand, og de hvide pletter på kortet, hvor de er holdt op med at blive set. Forskere fra University of Burgundy analyserede dataene sammen med biologer fra Nationalmuseet for Naturhistorie i Paris.
Hvilke regioner i Frankrig viste sig at være pindsvinenes bastioner
Efter dataanalysen tegnede der sig et billede af et land, hvor pindsvinene endnu ikke er helt forsvundet, men hvor deres tilstedeværelse er koncentreret i nogle få større zoner. Flest indberetninger kom fra fire regioner: Bourgogne-Franche-Comté, Auvergne-Rhône-Alpes, Paris med omegn samt områder i den nordlige del af landet.
Det bemærkelsesværdige er, at det ikke udelukkende drejer sig om afsides beliggende natur. Mange observationer blev registreret i forstæder, i grønne bælter mellem boligblokke og i private haver. Det viser, at pindsvin godt kan tilpasse sig naboskab med mennesker, hvis de blot finder selv de mindste vilde hjørner.
Tallene peger på, at pindsvin klarer sig bedst dér, hvor landskabet er varieret: lidt marker, lidt brakarealer, haver, små frugthaver, parker og hække. Ensformige landbrugsmonokulturer eller tæt bebyggede kvarterer gavner ikke deres overlevelse. Forskere fra Station Biologique de Paimpont bekræftede, at netop en mosaikagtig landskabsstruktur er afgørende for at opretholde stabile bestande.
Den højeste forekomsttæthed blev registreret i områder med traditionel landbrugsdrift, hvor remiser, markskel og gamle frugttræer stadig er bevaret. Omvendt er pindsvinene næsten forsvundet i de intensivt dyrkede områder omkring byerne Toulouse og Lyon.
Hvad den franske indsats betyder for danske haver
Selv om undersøgelsen fandt sted i Frankrig, kan konklusionerne sagtens overføres til danske forhold. Vores pindsvin står over for meget lignende udfordringer: intensivering af landbruget, bebyggelse af flere forstadsområder og stigende biltrafik. Biologer har i årevis gjort opmærksom på tilbagegangen i pindsvinebestanden i hele Nordvesteuropa.
Det enkleste er at begynde på sin egen grund. Nogle få småændringer i haven er nok til at gøre den tryggere og mere indbydende for et pindsvin. Lad et hjørne med visne blade og grene ligge urørt som skjulested. Lav en lille åbning i hegnet, så pindsvinene frit kan bevæge sig mellem haverne.
Inden du klipper plænen, så gå området igennem og tjek, om der gemmer sig et sammenrullet dyr i græsset. Brug ikke sneglegift – det kan være livsfarligt for pindsvin. En skål med vand i tørre perioder kan redde et dyrs liv. En komposthob eller en stensætning giver et sikkert sted at overvintre.
Mange bliver overraskede, når de hører, at pindsvinet ikke lever af æbler, men primært af hvirvelløse dyr som regnorme, snegle og insekter. Det kan også tage unge gnavere. Derfor er det en værdifuld allieret for haveejere, fordi det begrænser antallet af skadedyr.
Pindsvinet som målestok for naturens tilstand
At opdage et pindsvin i haven betyder mere end blot en sød oplevelse for børnene. Denne art er en fremragende indikator for, hvordan det lokale økosystem har det. Ser du det sjældnere år for år, er det et signal om, at der mangler insekter, buske, naturlige hjørner og varierede levesteder i nærheden.
Kort udarbejdet med borgernes hjælp bliver et redskab ikke kun for forskere, men også for kommunerne. De gør det muligt at planlægge nye vejforløb bedre, placere faunapassager og endda tilrettelægge vedligeholdelsen af byernes grønne områder mere hensigtsmæssigt. Når vi ved, hvor pindsvinene færdes mest, er det lettere at undgå løsninger, der afskærer deres sikre ruter.
For den almindelige læser er det måske mest interessante at vide, at deltagelse i sådan en indsats hverken kræver faglig viden eller dyrt udstyr. Det er nok med opmærksomme aftenture, en kort notits og viljen til at betragte sin have lidt gennem øjnene på den lille pigdækkede nabo – som i stigende grad har brug for vores hjælp, hvis vi overhovedet skal blive ved med at se den derude.
