En bekymrende virkelighed gemmer sig bag de røde bær
De første jordbær på hylderne lokker med farve og duft – men årets tests fra flere europæiske lande afslører en ubehagelig sandhed. I mange pakker gemmer der sig nemlig en cocktail af forskellige plantebeskyttelsesmidler.
Sanitære kontroller viser, at en del af de jordbær, der sælges i supermarkeder, indeholder blandinger af flere pesticider. Forskere retter særlig opmærksomhed mod frugt fra ét sydeuropæisk land, som i årevis har domineret produktionen.
Undersøgelser bekræfter gang på gang, at den intensive dyrkningsmodel under plastfolie har konsekvenser. Forbrugere stiller i stigende grad spørgsmålet: hvordan vælger man jordbær med mindst mulig kemi? Svaret er ikke enkelt, men visse tiltag kan reelt reducere risikoen.
Hvad de seneste europæiske undersøgelser af jordbær afslørede
Foråret 2023 fik det tyske forbrugermagasin Öko Test analyseret 14 pakker jordbær købt i populære supermarkedskæder. Resultaterne var ikke opmuntrende: i 8 af dem fandt man betydelige rester af plantebeskyttelsesmidler – herunder stoffer, hvis anvendelse allerede er forbudt i EU.
I de testede jordbær fandt man blandinger af flere kemiske forbindelser. Nogle er farlige for bestøvende insekter, andre vækker bekymring hos kræftlæger. I de mest forurenede prøver optrådte der op til fire forskellige kemiske stoffer på én gang.
Blandt de påviste stoffer i prøverne fandt man bl.a.:
- Ethirimol – et fungicid betragtet som giftigt for bier
- Cyflumetofen – et middel mod mider med skadelig effekt på biodiversiteten
- Bupirymat – et stof der mistænkes for kræftfremkaldende virkninger
- Flonicamid – et insekticid med indvirkning på bestøvernes nervesystem
- Azoxystrobin – et fungicid med langvarige rester i jordbunden
- Fludioxonil – et stof der også bruges efter høst for at forlænge holdbarheden
De fleste forurenede pakker stammede fra Spanien, som oversvømmer Europa med tidlige jordbær fra plastfoliedyrkning. Det var netop frugt fra dette land, der oftest klarede sig dårligst i testene. Forskere fra det tyske føderale forbrugerbeskyttelseskontor påpeger, at problemet gentager sig år efter år.
Derfor har spanske jordbær flere pesticidrester
Nøglen ligger i omfanget og metoden for dyrkning. Spanien er en af Europas største jordbærproducenter. I regionen Huelva, i nærheden af nationalparken Doñana, strækker enorme arealer med drivhuse og plastfolietunneler sig ud, hvor jordbær gror næsten året rundt.
Så intensiv en produktionsmodel har konkrete konsekvenser. Planterne vokser meget tæt, hvilket fremmer spredning af svampesygdomme. Højere temperaturer og fugtighed under folien øger presset fra skadedyr. Producenterne er afhængige af store udbytter på kort tid – ofte allerede tidligt om foråret.
I den situation griber landmænd til kombinationer af fungicider, insekticider og midler mod mider. Hvert enkelt præparat er ganske vist tilladt for sig, men kombinationen fører til tilstedeværelsen af flere stoffer på én gang i den samme frugt.
Økonomiske faktorer spiller også en væsentlig rolle. Spanske producenter er udsat for et kraftigt pres fra supermarkedskæder, der kræver store mængder frugt til lave priser. Denne situation tvinger landmænd til at maksimere produktionen for enhver pris.
Selv økologiske jordbær er ikke altid rene
I modsætning til hvad man måske forventer, viste selv jordbær fra økologisk landbrug sig ikke altid at være fri for kemi. I én af de testede pakker mærket som økologisk fandt man spor af spinosad. Det er et middel, der er tilladt i økologisk landbrug, men kun i strengt afgrænsede situationer – og det er kendt for sin giftighed over for visse bestøvende insekter.
En separat, omfattende undersøgelse fandt sted i Storbritannien. Forskere analyserede over 3.300 prøver af jordbær tilgængelige på det britiske marked. I hele 95 procent af prøverne påviste de stoffer fra PFAS-gruppen – populært kaldet “evighedskemikalier”, fordi de nedbrydes meget langsomt i miljøet.
Spanske jordbær solgt i britiske supermarkeder indeholdt hyppigere højere niveauer af PFAS-forbindelser end frugt fra andre lande. Forskerne registrerede også tilstedeværelse af bisphenol A og andre hormonforstyrrende stoffer, som kan påvirke hormonsystemet.
I franske rapporter, hvor man analyserede konventionelt dyrket frugt i butikkerne, indeholdt cirka 80 procent af de testede prøver mindst én rest af et plantebeskyttelsesmiddel. Det franske fødevaresikkerhedsagentur ANSES advarer om den kumulative effekt af disse stoffer.
Sådan sammenlignes jordbær fra forskellige lande
Sammenligninger af pakker fra forskellige lande afslører interessante forskelle. Franske jordbær har i gennemsnit cirka 60 procent færre rester af plantebeskyttelsesmidler end spanske jordbær. Det tyder på, at dyrkningsmodellen og kemianvendelsen i Spanien er markant mere intensiv.
Polske jordbær i sæsonen – altså fra slutningen af maj til begyndelsen af juli – klarer sig langt bedre i tests. Kortere sæson og mindre pres for produktion uden for sæsonen er de primære årsager til det.
Tyske jordbærproducenter er de seneste år i stigende grad gået over til integreret plantebeskyttelse, hvor kemiske midler kombineres med biologiske metoder. Resultatet er en lavere pesticidbelastning med bibeholdelse af tilstrækkelige udbytter. Hollandske jordbær viser også lavere forurening end spanske, fordi producenter der investerer i moderne beskyttelsesteknologier.
Forskere overvåger løbende tendenser inden for pesticidrester. Data fra de seneste fem år viser utvetydigt, at jordbær fra Middelhavsområdet høstet uden for hovedsæsonen hører til de mest risikofyldte produkter i den europæiske madvogn.
Sådan reducerer du kemien i dine jordbær
Selv om det er praktisk umuligt helt at undgå kontakt med pesticidrester, kan man markant begrænse mængden i den daglige kost. Det første og enkleste skridt er at læse etiketten grundigt. Hvis muligt bør man undgå spanske jordbær – særligt dem, der er tilgængelige meget tidligt i sæsonen.
Det sikreste valg er lokalt dyrket frugt købt i højsæsonen. Jordbær fra danske producenter høstet i juni indeholder dokumenteret færre pesticider end importeret frugt fra marts eller april. Ernæringseksperter anbefaler at foretrække korte forsyningskæder.
Den fornuftigste strategi for forbrugere ser sådan ud:
- Prioritér lokale jordbær fra slutningen af maj, juni og begyndelsen af juli
- Udnyt korte salgskæder – torvemarkeder, andelsforretninger og lokale gårde
- Vælg økologisk dyrket frugt, når budgettet tillader det – særligt til børn og gravide
- Undlad at købe jordbær meget tidligt om foråret, når markedet næsten udelukkende oversvømmes af intensivt folieprodukeret frugt
- Spørg sælgerne om oprindelse og dyrkningsmetode
- Tjek altid etiketten med oprindelsesland i supermarkedet
Valget af oprindelsesland og indkøbstidspunkt har afgørende indflydelse på jordbærkvaliteten. Friske lokale jordbær i den rette sæson indeholder desuden flere vitaminer og smager langt mere intenst end frugt transporteret halvvejs rundt i Europa.
Sådan vasker og forbereder du jordbær derhjemme
Vi spiser jordbær hele – inklusive det fine skind, som ikke kan skrælles. Vasketeknikken har derfor stor betydning. Forskning viser, at grundig skylning under rindende vand kan reducere mængden af stoffer på frugtroverfladen.
En praktisk fremgangsmåde ser sådan ud: Læg jordbærene i et dørslag. Skyl dem under en kold vandstråle fra hanen i mindst tredive sekunder. Gnid frugten forsigtigt med hånden eller en blød køkkenbørste. Fjern stænglerne først efter vask, så vand ikke trænger dybt ind i frugten.
Hjemmelavede bade i vand med eddike, natron eller køkkensalt har ingen entydigt dokumenteret effektivitet til at fjerne pesticider. De kan tværtimod være problematiske: de kan efterlade egne rester på frugten, ændre smagen eller ødelægge jordbærenes fine struktur. Eksperter anbefaler simpelthen grundig afvaskning med rent vand.
Nogle fagfolk foreslår brug af en ultralydsrenser, der mekanisk hjælper med at løsne urenheder og kemiske stoffer fra overfladen. En sådan metode er dog kun tilgængelig for forbrugere med det rette udstyr og er langtfra en udbredt standard endnu.
Behøver man at frygte jordbær fra butikkerne?
I lyset af disse rapporter spørger mange, om det overhovedet er værd at købe jordbær i store supermarkedskæder. EUs fødevarekontrolsystem opererer med maksimalt tilladte restkoncentrationer af plantebeskyttelsesmidler, og producenter er forpligtede til at overholde dem.
Problemet er, at normerne gælder for enkeltmidler – ikke for summen af flere stoffer, der kan optræde samtidig. Risikovurderingen er ikke simpel. De doser, der påvises i undersøgelser, ligger som regel under grænseværdierne for det farlige. Det er dog ikke helt klart, hvordan kroppen reagerer på årelang daglig eksponering for blandinger af forskellige stoffer – særligt hos små børn.
Af den grund støtter mange ernærings- og folkesundhedseksperter princippet om “at reducere eksponeringen, hvor det er muligt.” Det handler om en reel begrænsning af kemi i kosten, uden at falde i ekstremisme eller frygt for al frugt. Toksikologer påpeger, at den kumulative effekt af pesticider snarere viser sig på lang sigt end øjeblikkeligt.
I praksis kræver en fornuftig tilgang at skelne mellem lejlighedsvis og regelmæssig indtagelse. For personer der spiser jordbær sjældent – nogle gange om året – er sundhedsrisikoen lavere end for dem, der spiser dem dagligt hele foråret og sommeren igennem. Det giver derfor mening at tilpasse forsigtigheden til forbrugsfrekvensen.
Sådan planlægger du klogt dine frugtindkøb
For produkter der regelmæssigt optræder på lister over de mest pesticidbelastede, er det værd at stille højere krav. I denne kategori hører bl.a. jordbær, druer og salat. For disse produkter gælder følgende tommelfingerregler:
Køb færre, men fra en bedre kilde. Kig efter lokale sorter i sæsonen. Vælg så vidt muligt økologisk frugt eller frugt fra landmænd der begrænser kemianvendelsen. Vær opmærksom på etiketter og oprindelsesland – særligt når jordbær dukker op meget tidligt. Disse simple skridt kan markant reducere kroppens samlede pesticidbelastning.
Det er også værd at nævne, at selve tilstedeværelsen af pesticidrester ikke fuldstændig underminerer jordbærenes værdi. De er stadig en kilde til C-vitamin, kostfibre og antioxidanter. Kunsten ligger i at hente frugten nytte fra maden og samtidig bevidst begrænse de mest problematiske kilder – i dette tilfælde primært tidlige, intensivt producerede jordbær fra det sydlige Europa.
Ernæringsterapeuter anbefaler at inkludere jordbær i kosten – men med fornuft. Det giver mening at kombinere forskellige frugter og ikke udelukkende satse på én slags hele året. En varieret kost reducerer automatisk eksponeringen for et enkelt stof.
Spørgsmålet melder sig: giver det mening helt at afstå fra jordbær uden for højsæsonen og vente tålmodigt på de lokale?
