En halv dags kørsel og pludselig er du et helt andet sted
Kør én dag fra Danmark, tag en kort færgetur – og pludselig står du ved vand så krystalklart, at du kan tælle hvert eneste sten på bunden. Dette sted ligner en eksotisk brochure fra et rejsebureau, men det er virkelighed.
Hvide bugter, turkisblåt hav, fyrreskov med harpiksuft og bjerge der styrter direkte ned i vandet. Og alligevel kan du finde strande, hvor du selv i højsæsonen ikke behøver at kæmpe om hvert eneste kvadratmeter håndklædeplads.
Denne lille ø ud for Toscanas kyst tilhører Nationalparken i det Toscanske Øhav. Det er netop naturbeskyttelsen, der forklarer hvorfor vandet er så rent, og hvorfor store dele af kysten stadig er vild og uberørt.
Lige efter man kører fra færgen ændrer landskabet sig med forbløffende hast. På få kilometers kørsel passerer du fra en lang sandstrand ideel til familier til en lillebitte bugt mellem klipperne, hvortil kun en smal sti gennem krattet fører. Den ene del af øen lever i takt med barer og strandrestauranter, den anden ligner et fjerntliggende, nærmest ubeboet hjørne af verden. Det usædvanligt klare vand skyldes kombinationen af hvide grusstrande, lyse klipper og beskyttelsen af mange kyststrækninger under nationalparken.
Sådan kommer du derhen – og hvornår du bør rejse
Den nemmeste rute er med færge fra de toscanske havnebyer, primært fra området ved Piombino. Herfra afgår færger til Portoferraio, øens største by og naturlige indgangsport. Du kan køre om bord med bil, hvilket gør det meget lettere at skifte strand fra dag til dag eller finde vej til mere skjulte bugter.
Flyver du, er en god løsning at lande i en af Toscanas fastlandsbyer og derefter tage tog mod kysten. Fra stationen kører der normalt busser eller taxaer direkte til havnen. Mange turister vælger kombinationen tog plus færge for at undgå lange timer bag rattet.
Det bedste tidspunkt at rejse er forsommeren og tidlig efterår. Vandet er allerede eller stadig varmt nok, dagene er lange, og der er luft på vejene og strandene. Perfekt for dem der ønsker at kombinere badning med vandreture i bjergene.
Juli og august tiltrækker flest ferierende. Livet summer her til langt ud på natten, al turistinfrastruktur er i fuld drift, men de populære sandstrækninger kan virkelig blive overfyldte. Det ekstra klare vand er en fornøjelse for snorklere i september, når trafikken stilner af og sigtbarheden under overfladen typisk forbedres.
Til et første besøg bør du sætte minimum tre til fire dage af. En hel uge giver dig mulighed for at veksle mellem strande, bjergstier og de indre landsbyer.
Sandstrande til familier og dem der vil slappe af
Lys blød sand, et jævnt indløb til havet og barer lige i ryggen – den slags steder tiltrækker familier med børn og folk, der gerne vil tilbringe hele dagen ved vandet uden at slæbe forsyninger rundt i en rygsæk.
Cavoli på sydvestkysten er en bred bugt med fint lyst sand. Havet forbliver lavvandet langt ud, hvilket gør det let for de mindste og for dem, der ikke føler sig trygge i dybt vand. Den sydvendte beliggenhed sikrer masser af sol, og det nærliggende bjergmassiv skærmer stranden mod køligere vinde. I højsæsonen bliver den østlige del af bugten stedet for festlige sammenkomster, mens den vestlige del forbliver roligere.
Biodola tæt på den største havn kombinerer en bred sandbue med skovklædte bakker, der næsten rækker ned til vandkanten. Der er lejede liggestolsområder, men også frie strækninger. Ud mod klipperne ved siderne klarer vandet sig hurtigt og skaber fine forhold for rekreativ snorkling.
Lacona hører til øens længste strande. Det lyse sand, det brede kystbånd og den rolige sandbund indbyder til lange spadserehture langs vandkanten. Her er skole og udlejning af udstyr til windsurfing, sejlads og paddleboarding, hvilket tiltrækker aktive gæster. Den beskyttede beliggenhed betyder, at havet ofte forbliver relativt roligt selv i blæsevejr.
Marina di Campo forener en lang sandstrækning med en livlig lille by lige bag trærækken. Om morgenen kan du plastre rundt i lavvandet i fred, og om eftermiddagen gå over og få en is, en tur på havnepromenaden eller kigge i de små butikker. Et af de mest alsidige steder for både familier og vennegrupper.
- Cavoli – meget sol, opdelt i en stille og en livlig del
- Biodola – bred bugt, god base for let snorkling
- Lacona – lang strand, vandsport, roligere vand
- Marina di Campo – sand plus charmerende by lige ved siden af
Hvide sten og hemmelige bugter som fra Caribien
Når sandet afløses af lyse sten poleret af bølgerne, skifter havets farve til en intens turkis. Du har brug for badesko, men det visuelle indtryk og oplevelsen under masken opvejer hvert eneste skridt.
Sansone er en af de mest karakteristiske bugter på øens nordside. Hvide sten, smaragdgrønt vand og stejle klipper på begge sider skaber et billede, der ikke kan forveksles med noget andet sted. For at komme derhen skal du gå ad en sti gennem krattet. Ruten er ikke ekstrem, men det anbefales at have solide sko og frie hænder.
Lidt tættere på den vigtigste havneby finder du en strand kendt for sit krystalklare vand og lysegrå sten, der er en del af en beskyttelseszone. Kontrasten mellem stenenes hvide farve og den mørkere blå i dybden giver et enormt indtryk, og fiskene svømmer helt tæt på land.
Capo Bianco, endnu en lokal perle, kræver en nedstigning ad trapper. Nede på bunden mødes du af en bred buebue med lyse klipper i baggrunden. De meget lyse sten forstærker vandets glasklare effekt yderligere. Klippernes beskyttelse gør det til et godt valg, når bølgerne er for høje på de mere åbne strande.
Tropiske udsigter i øens sydlige del
På sydvestkysten ligger Fetovaia – en bugt der set fra fugleperspektiv ligner et billede fra en oceanisk ø. Lyst sand, en grøn halvø der stikker ud i havet, og meget klart vand der skifter farve alt efter dybden og tidspunktet på dagen. På bugtens venstre side danner granitklipperne naturlige solbadeterrasser langt fra det store menneskemylder.
Ikke langt fra den øverste landsby ligger bugten Felciaio, lille, omgivet af klipper og delvist bearbejdet af menneskehånd. Sten arrangeret ved bredden danner noget der ligner en naturlig pool, ideel til rolig badning og vandleg. Når sigtbarheden er god, kan du fra stranden skimte silhuetten af øen Montecristo i det fjerne.
I samme område finder du stranden Innamorata, bag hvilken et terræn med gamle miner breder sig. Overfor, lidt fra kysten, ligger to små øer. Du kan padle ud til dem i kajak, vandcykel eller svømme, hvis du er i god form. På havbunden her lever mange fiskearter, så maske og snorkel er virkelig nyttige.
For dem der søger ro og eventyr gemmer kysten også mindre kendte og sværere tilgængelige bugter. En af dem er Acquarilli – en stenet hyggelig strand, hvortil der fører en smal sti og ret stejle trapper. Der er ingen barer, udlejning, brusere eller liggestole. Du skal medbringe vand, noget at spise, en parasol og ordentlig solcreme.
Et andet sted er Remaiolo, en bugt omgivet af grønne skråninger, som du kan nå med båd eller ad markstier. Den mindre bekvemme adgang betyder, at det selv i sæsonen er roligere end de kendte sandstrande.
Endnu mere vilde er de miniature klippebugter som Cala delle Alghe, Cala dell’Inferno og Cala Marconi. Du skal typisk nå dem ad en krævende sti eller med en lille båd. Belønningen er følelsen af at have hele stedet for dig selv og muligheden for at svømme i vand af enestående klarhed.
Inden du tager på tur til afsides bugter, er det klogt realistisk at vurdere din kondition, tage lukket fodtøj, god vandforsyning og holde bagagen på et minimum.
Et skibsvrag lige under overfladen – en godbid for dykkere
En af de mest bemærkelsesværdige strande er den ved Pomonte. Nogle få ti meter fra kysten hviler vragets rester af et lille handelsskib fra 1970’erne på bunden. Dybden er så lille, at du ved klart vand kan iagttage det med maske og snorkel uden dykkerudstyr.
Skrogets plader er groet til med planter og er blevet hjemsted for hele stimer af fisk. Lokale dykkercenter arrangerer dyk for både begyndere og øvede, og selve stranden er relativt nem at nå takket være en bekvem adgang til vandet.
Ikke kun strande – bjerge, landsbyer og lokalt køkken
Øens indre fortæller en historie der rækker mange århundreder tilbage. Tidligere jernminer og fæstninger opført af hinanden følgende søfarende magter minder om, at dette lille territorium havde stor strategisk betydning. Den mest kendte episode er Napoleons ophold, hvis tidligere residens kan besøges især i nærheden af hovedstaden.
Højt over kystlinjen dominerer massivet Monte Capanne. Fra de øverste toppunkter kan du på klare dage ikke blot se bugter og havne, men også de øvrige øer i øgruppen og fastlandet. Vandrestierne varierer i længde og sværhedsgrad, så der er noget for erfarne bjergvandrere såvel som for dem, der bare ønsker en kortere tur med havudsigt.
Efter en lang dag ved vandet flytter livet sig til landsbyer som Capoliveri eller Marciana Marina. Smalle gyder, farverige facader, små pladser med terrasser og udsigt over bugten skaber en stemning, der får mange turister til at vende tilbage hvert eneste år. I sæsonen er der snesevis af restauranter, barer og isbutikker.
Øens køkken forener fisk og skaldyr med bonderødderne fra de omgivende bakker. Menuerne domineres af supper med frutti di mare, retter med blæksprutte og sepia samt mere solide måltider med rod i de tider, hvor de fleste beboere arbejdede i minerne og på markerne. Hertil hører lokale hvidvine og søde likører af sent høstede druer fra de små vingårde spredt ud over skråningerne.
Sådan planlægger du opholdet, så det virkelig er det hele værd
Det bedste resultat opnår du ved at veksle mellem forskellige typer strande og aktiviteter. Én dag er det værd at vælge en lang sandbue med fuld infrastruktur, særligt hvis du rejser med børn eller folk med begrænset mobilitet. En anden dag kan du planlægge en udflugt til en af de hvide strande nær hovedhavnen, og den følgende dag bruge på en tur til en vildere bugt, hvortil man går til fods.
Øen er meget kuperet, og det er derfor en god idé at tjekke vind- og bølgeprognosen, inden du vælger dagens strand. Når den ene side af kysten er urolig, er den anden side ofte overraskende rolig. Lokale beboere, dykkercenter eller barbestyrere rådgiver gerne om, hvor det er bedst og sikrest på den givne dag.
En interessant mulighed er også en kort sejltur langs kysten eller leje af en lille båd eller ponton. Det giver dig et unikt blik på, hvor hurtigt kystens karakter ændrer sig – fra granit klipper over hvide klippevægge til mørke grusbugter. En sådan udflugt illustrerer tydeligt, hvorfor så mange mennesker sammenligner denne lille italienske ø med tropiske paradiser, selv om den i virkeligheden ligger overraskende tæt på Danmark.
