Et velkendt syn i haven – og en nem løsning
Mange haveejere kender situationen: Et farverigt fodersted, en flok mejser i nærheden – og pludselig dukker et listigt egern op og tømmer hele kornbeholdningen på få timer. Det kan faktisk stoppes, uden at man behøver skade dyrene.
Du kan selvfølgelig betragte det som naturens charme, men hvis du virkelig ønsker at fodre fugle, er det umagen værd at lære et par gennemprøvede tricks, der begrænser egernenes adgang uden at gøre dem fortræd.
For egern er en fuglefodrer simpelthen den nemmeste restaurant i kvarteret. De behøver ikke lede efter nødder – ét spring, og der ligger en kalorierig frøblanding lige foran dem. De kan også overraske dig med deres smidighed: de springer vandret op til halvanden meter, fra høje steder kan de hoppe ned på op til tre meter, og de klatrer ubesværet op ad de fleste stolper og stammer.
Så længe foderingen står tæt på træer, hegn eller tag, betragter egernet det som endnu et komfortabelt stop på sin rute gennem haven. Udfordringen handler ikke om at bekæmpe egern, men om at designe foderpladsen, så den er svær tilgængelig for dem, mens fuglene stadig kan komme til uden problemer.
Placering af foderstedet: den rigtige position er halv sejr
De fleste fejl opstår netop ved valg af foderstedets placering. Selv den dyreste egern-sikrede model virker ikke, hvis dyret blot kan springe direkte fra en gren.
Hold en afstand på mindst 3–4 meter fra træer, tage, pergola eller hegn. Undgå at hænge foderstedet op i en gren – det er en ideel springbræt for egern. Find et relativt åbent sted, hvor den eneste vej leder fra jorden op ad stolpen.
Et fodersted på en selvstændig metalstolpe slået ned i plænen fungerer rigtig godt. En højde på omkring 180 centimeter gør spring sværere, og den glatte overflade reducerer poterne s greb. Mange mennesker placerer foderstedet, så det er synligt fra køkkenet – men det er værd at tilføje to kriterier mere: et sted beskyttet mod kraftig vind, da et svingende fodersted kan nærme sig inden for springafstand, og en placering, hvor fuglene er synlige fra huset, men egernet ikke har en bro i form af en altan eller et rækværk.
En velplanlagt beskyttelseszone omkring foderstedet betyder, at selv et meget beslutsomt egern er nødt til at komme fra jorden – og der kan du langt nemmere afskrække det med mekaniske barrierer. Dette princip har dyreadfærdseksperter brugt i årtier ved design af fodersteder i parker og private haver.
Fysiske forhindringer: baffles, bure og smarte konstruktioner
Næste skridt er forhindringer, som egernet simpelthen ikke kan komme igennem. Her dominerer forskellige typer beskyttelsesskærme og burefodersteder.
En baffle – i Danmark ofte solgt som egernbeskyttelse – har form som en kegle, tallerken eller cylinder. Den monteres på stolpen nogle centimeter over jorden for at forhindre klatring, eller over et hængende fodersted, så den fungerer som en glat paraply, som dyret glider ned fra.
Det er værd at være opmærksom på materialet. Billig tynd plastik kan revne i frost og er klar til skraldespanden efter én sæson. Bedre valg er:
- Metalbeskyttelsesskærme, der er modstandsdygtige over for både tænder og vejr
- Kraftigt polycarbonat, der ikke nedbrydes i sollyset
- Aluminiumstallerkenbomme med en diameter på mindst 40 centimeter
- Rustfrie stålkegler med glat overflade uden sømme
- Plastmodeller forstærket med glasfiber
- Dobbelte beskyttelsessystemer, der kombinerer både øvre og nedre baffle
En anden løsning er fodersteder med metalnet rundt om. De virker enkelt: åbningerne er store nok til, at små fugle frit kan nå kornet, men for små til, at et egern eller en fed due kan presse sig igennem. Disse modeller er særligt effektive i haver, hvor der også optræder pindsvin, mus eller større gnavere, og de giver dig bedre kontrol over, hvem der faktisk benytter foderingen.
Særlige egern-sikrede fodersteder, der faktisk virker
Markedet for fodersteder har udviklet sig markant. I havecentre finder du konstruktioner, der reagerer på et dyrs vægt, modeller der roterer, og endda varianter, der kræver, at fuglene spiser med hovedet nedad.
Særligt praktiske er modeller, der reagerer på vægten. For en lille fugl forbliver fjederen ubevægelig – en tungere egern udløser og lukker forsyningsklapperne. Du behøver ikke holde øje med dem konstant; mekanismen fungerer af sig selv. Den tyske virksomhed Gardman har produceret sådanne systemer siden 1990’erne, og deres tests viser en effektivitet på omkring 85 procent.
Ved valg af fodersted er det også værd at se på håndværkskvaliteten. Fodersteder med plastdele ender hurtigt med angnagede kanter. Metalkanter ved åbningerne, solide tråde og ordentlige kroge forlænger udstyrets levetid betydeligt. Producenter som Vivara og CJ Wildlife tilbyder modeller med livstidsgaranti på metalkomponenterne.
Løbende vedligeholdelse inkluderer rengøring hver anden uge med en opløsning af eddike og vand, kontrol af slidte ophængssnore og opfyldning af beholderne, så kornet ikke mugner. Ornitologer anbefaler desuden at placere en skål med frisk vand i nærheden af foderstedet.
Afledningsstrategien: en separat spiseplads til egern
Nogle gange er det bedre at spille offensivt end at forsvare sig hele tiden. Egern er opportunister og vælger altid det sted, hvor mad er lettest tilgængeligt – og det kan du bruge klogt til din fordel.
En god idé er en lille kasse eller et lavt fodersted placeret i et hjørne af haven nogle meter fra det primære fuglefodsted. Der kan du komme usaltede peanuts, hele valnøddekerner, pillede solsikkefrø af lavere kvalitet eller tørret majs. Hvis maden på ét sted er inden for poterækkevidde, mens de på det andet sted skal klatre op ad en glat stolpe, vil de fleste egern hurtigt vælge den nemmere mulighed.
Det virker ikke altid hundrede procent, men det reducerer presset på det primære fuglefodsted markant. Nogle haveejere rapporterer, at besøgene ved fuglefoderstedet faldt med op til halvfjerds procent, efter de indførte et separat egernfodested. Nøglen er regelmæssig genopfyldning af egernets foderkilde – ellers vender dyrene tilbage til det oprindelige mål.
Valg af korn, der er mindre attraktivt for egern
Typen af frøblanding påvirker også gnaver-adfærden. Den største delikatesse for egern er solsikker, nødder og majs. De spiser langt mindre villigt nyjerfrø – de små mørke korn, som stillitser elsker – foder med overvægt af saflorfrø eller hirse i uskallet tilstand.
At skifte standardblandingen ud med én, der passer bedre til fugle end til egern, kan markant reducere egernbesøg. For mange fuglearter, som grønstilitse og stillitser, vil det stadig være en attraktiv spiseplads. Britiske forskere fra Royal Society for the Protection of Birds fandt, at blandinger med et højt indhold af nyjerfrø reducerer egernenes interesse med 60 procent.
En anden metode er blandinger med tilsætning af capsaicin – det stof, der er ansvarligt for det brændende i chili. Fugle har ikke de receptorer, der registrerer denne type brænding, mens pattedyr har. For fugle smager korn med stærkt krydderi som normalt; for egern er det en meget ubehagelig oplevelse, de ikke ønsker at gentage.
I butikkerne findes færdige blandinger eller præparater til selvstændig sprøjtning af foderet. Følg blot producentens anvisninger og undgå at indånde aerosolen under påføringen, da den også kan irritere menneskers slimhinder. Det amerikanske firma Cole’s Wild Bird Products tilbyder en blanding kaldet Hot Meats, som kombinerer fedt med cayennepeber og er usædvanlig populær blandt fugle som spætter og stære.
Sæson, vejr og tålmodighed hos haveejeren
Egernenes efterspørgsel på fodring er ikke konstant. Når skove og parker er fyldt med frø, agern og nødder, besøger de sjældent fodersteder. Det virkelige pres starter i sensommeren og om vinteren, når de naturlige forsyninger er opbrugt.
Inden den kolde periode begynder, er det en god idé at stramme op på al beskyttelse: tjek skærme, afstande og stolpernes tilstand. Sørg for, at der ikke mangler billigere mad i egernets zone. Iagttag, hvorfra de oftest ankommer, og juster foderstedets placering derefter.
Hele systemet fungerer sjældent perfekt fra dag ét. Egern er intelligente og afprøver forskellige tricks. En veldesignet konfiguration med passende afstand, metalstolpe, beskyttelse og den rigtige type fodersted og frøblanding vil gradvist lære dem, at det simpelthen ikke er energien værd at bruge tid på dette sted.
For mange mennesker bliver denne proces faktisk endnu en attraktion i sig selv: foderstedet holder op med at være blot en fuglekantine og begynder at minde om et lille laboratorium for dyreadfærd. Undervejs forstår du bedre, hvilke fuglearter der besøger haven, hvilke frø de foretrækker, og hvordan deres aktivitet ændrer sig i løbet af året. Det gør det langt nemmere at vælge ikke blot egernbeskyttelse, men også det fulde ernæringsprogram for de vingede gæster. Med lidt tålmodighed og det rette udstyr kan du nyde vinterens fugleobservationer helt uden uønskede besøgende.
