En tilsyneladende uskyldig vane med store konsekvenser
Parkering foran skolen, et hurtigt indkøb, ventetid på en passager – i alle disse situationer lader mange bilister motoren køre i tomgang uden at tænke over følgerne. I praksis kan denne tilsyneladende harmløse refleks ramme både pengepungen, luftkvaliteten og nerverne, når en politipatrulje nærmer sig bilen.
Reglerne i mange europæiske lande er blevet markant skærpet på dette område, og kontrollerne foregår hyppigere end nogensinde. Det er værd at se nærmere på, hvad der egentlig sker, når bilen holder stille med motoren i gang.
De fleste bilister antager, at når køretøjet holder stille, er alt i orden. Men i mange lande siger færdselsreglerne klart: når bilen ikke kører, bør motoren som udgangspunkt slukkes. Det gælder parkering foran butikker, langs vejkanten, ved hjemmet og ved såkaldt kortvarig standsning.
Hvornår må motoren lovligt køre under standsning
Reglerne kræver ikke det umulige af bilisterne. Generelt anerkendes det, at motoren godt må holdes kørende i visse situationer – for eksempel når køretøjet er fanget i kø eller kraftigt opbremsede trafikforhold, når ruderne øjeblikkeligt skal afdugges ved regn eller høj luftfugtighed, når der er tale om drift af specialkøretøjer såsom renovationsvogne eller tekniske køretøjer, eller ved ekstraordinære sikkerhedssituationer, hvor bilen skal forsyne vigtigt udstyr med strøm.
Til gengæld er disse klassiske hverdagssituationer netop dem, der mange steder ender med en bøde: at vente på et barn foran skolen, at sidde og vente på sin partner foran en butik, eller at sidde på en parkeringsplads med varme eller aircondition kørende. Trafikeksperter advarer om, at bilister gentagne gange undervurderer, hvilken indvirkning disse korte stop har på miljøet og andres helbred.
- Køretøjet er fanget i kø eller kraftigt opbremsede trafikforhold
- Ruderne skal øjeblikkeligt afdugges ved regn eller høj luftfugtighed
- Der er tale om et specialkøretøj som renovationsvogn eller teknisk køretøj
- Der foreligger en ekstraordinær sikkerhedssituation, hvor bilen skal forsyne vigtigt udstyr
- Ekstreme frostforhold kræver, at motoren holdes kørende
- Teknisk nødvendighed i køretøjer med hydrauliske eller pneumatiske systemer
- Situationer under lastning eller losning af specialgods
- Førerens helbredstilstand kræver øjeblikkelig temperaturregulering i kabinen
Store bøder for tilsyneladende harmløs standsning med motoren i gang
I Europa kan beløbene for denne type overtrædelse mærkes tydeligt. I Frankrig er taksten eksempelvis 135 euro, hvilket for den gennemsnitlige bilist udgør et markant hul i budgettet. Det er ikke en symbolsk advarsel – det er en reel straf for en vane, der tidligere gik ubemærket hen.
I mange lande behandles overtrædelsen med unødvendig motordrift på linje med andre brud på miljø- og støjreglerne. Tyskland, Østrig, Belgien og Schweiz har tilsvarende bestemmelser, og bøderne varierer fra nogle få tier til flere hundrede euro. Trafikpolitiet i disse lande kontrollerer aktivt overholdelsen af reglerne, særligt i tætbefolkede byområder.
En kontrol kan ske næsten overalt. Myndighederne er særligt opmærksomme på adfærden på følgende steder: i zoner omkring skoler og børnehaver, i tæt bebyggede boligkvarterer, i bymidter med smogbekæmpelsesprogrammer og på parkeringspladser ved indkøbscentre og offentlige kontorer. Der behøves ingen anden overtrædelse. Det er nok, at bilen holder stille, motoren kører, og føreren ikke kan angive et reelt behov. Bøden udstedes på stedet – uden fratagelse af point, men med en klar besked om, at det handler om at begrænse emissioner og støj.
Hvorfor få minutters motordrift faktisk gør en forskel
Mange bilister bagatelliserer problemet med argumentet om, at det jo kun er to minutter. Problemet opstår, når man ser på det i større skala. Én bil genererer en lille sky af udstødningsgasser på fem minutter. Hundredvis af biler foran skoler eller kontorbygninger skaber derimod en konkret portion luftforurening.
Det anslås, at fem minutters motordrift under standsning kan udlede lige så meget kuldioxid som at køre adskillige kilometer i trafik. Det afgørende er, at udstødningsgasserne samler sig meget lavt – præcis der, hvor børn, fodgængere og cyklister trækker vejret. Dieselmotorer i tomgang udsender især en blanding af kvælstofilter og fine partikler, der nemt trænger ind i kroppen.
Forskere fra europæiske institutioner, der arbejder med luftkvalitet, dokumenterer, at den kumulative effekt af parkerede køretøjer med kørende motorer i bymæssige bebyggelser i væsentlig grad bidrager til overskridelse af forureningsgrænser. Især partiklerne PM2,5 og PM10, som dannes ved forbrænding af diesel og benzin, er ansvarlige for en lang række luftvejssygdomme. Undersøgelser fra universiteter i Storbritannien og Nederlandene viser en direkte sammenhæng mellem eksponering for disse stoffer og stigende forekomst af astma hos børn.
Vedvarende eksponering for forurenet luft afspejles i øget risiko for astma hos børn, kroniske luftvejssygdomme hos voksne, hjerte-kar-problemer og generelt lavere livskvalitet i de berørte områder. En bil, der holder med motoren i gang foran en etageejendom eller en skole, bidrager sit til hvert enkelt af disse problemer.
Myten om, at hyppig motoraflukning skader mekanikken
Et af de mest udbredte argumenter imod at slukke motoren er frygten for slid på starteren og batteriet. Bilister gentager historier fra dengang, biler havde karburatorer, svage elektriske installationer og problematiske kolde starter. I moderne biler forudsætter konstruktørerne imidlertid, at motoren startes mange gange i løbet af dagen, og komponenterne er netop designet til dette scenarie.
Start-stop-systemer er indstillet til hyppig aflukning og genstart af drivenheden. Starteren, generatoren og ikke mindst batteriet har langt større robusthed end i biler fra femten eller tredive år siden. I meget gamle biler eller ved ekstreme frostgrader er det naturligvis klogt at tænke sig om – men for langt de fleste nutidige køretøjer er det fuldt ud sikkert at slukke motoren under kortvarig standsning.
Ingeniører fra koncerner som Volkswagen, BMW, Mercedes-Benz og Renault bekræfter, at moderne startmekanismer er dimensioneret til titusindvis af startkredse. AGM- eller EFB-batterier, der anvendes i køretøjer med start-stop-systemer, har højere kapacitet og bedre modstandsdygtighed over for gentagen opladning. For de fleste bilister udgør hyppig motoraflukning under standsning derfor ingen teknisk risiko.
Sådan bruger du start-stop-funktionen fornuftigt
En stor gruppe bilister deaktiverer dette system straks efter start, fordi det irriterer dem. Men ved korrekt brug hjælper det med at spare brændstof og reducere emissioner. Det er en god idé at tjekke producentens anbefalinger i instruktionsbogen, at kontrollere batteriets tilstand regelmæssigt – særligt i biler, der primært bruges i bymæssig kørsel – og kun midlertidigt at deaktivere systemet ved meget korte gentagne ruter, hvor motoren ikke når at varme op. Det er et kompromis mellem komfort, komponenternes holdbarhed og den reelle brændstofbesparelse.
Eksperter fra autoværksteder anbefaler at respektere signalerne fra bilens computer. Hvis start-stop-systemet ikke fungerer af sig selv, kan det indikere lav motortemperatur, utilstrækkelig batteriopladning eller behov for aircondition eller kabinevarme. I sådanne tilfælde klarer automatikken det hele, og der er ingen grund til at gribe ind.
Brændstofbesparelse og reelle penge set over et år
Hvert minut motoren kører i tomgang er brændstof, der brændes forgæves. Afhængigt af motorens størrelse og type kan det dreje sig om alt fra nogle få hundrede milliliter til en liter i timen. Flere daglige stop på et par minutter giver overraskende store tal set over et helt år.
En bilist, der konsekvent slukker motoren under standsning, kan spare adskillige – og undertiden mere end ti – liter brændstof om året, udelukkende ved at eliminere tomgangskørsel. Til nuværende benzin- og dieselpriser svarer det til hundredvis af kroner, der bliver i lommen. Hertil kommer færre udstødningsgasser og lavere risiko for bøde. For virksomhedsflåder, kurérselskaber eller taxichauffører er besparelsernes omfang mange gange større.
Statistikker fra trafikforskning viser, at den gennemsnitlige europæiske bilist dagligt tilbringer cirka ti minutter med motoren kørende under standsning. Det svarer til et årligt brændstofforbrug på femten til tyve liter, der udledes uden nogen som helst grund. Virksomheder som DHL og UPS indfører derfor kurser for deres chauffører netop på grund af disse besparelser.
En motor, der kører mindre, slider langsommere. Krumtapakslen, pumperne, remtræket – alt dette udsættes for friktion, mens motoren er i gang. Selvom bilen står stille, tikker tælleren for mekanisk slid stadig videre. Begrænsning af tomgangskørsel betyder langsommere slid på olien og ventildrevets komponenter, lavere belastning af kølesystemet og færre situationer, hvor motoren varmer op på stedet i varm luft under motorhjelmen.
Sådan opbygger du den gode vane med at slukke motoren
Det nemmeste er at koble motoraflukning til specifikke situationer. Når det er klart, at standsningen vil vare mere end nogle få tiende sekunder, er det værd at række ud efter tændingsnøglen eller start-stop-knappen. En god mental tommelfingerregel lyder: hvis jeg har tid til at tage telefonen frem, svare på en besked eller justere navigationen – har jeg også tid til at slukke motoren.
For professionelle chauffører, kurerer, taxichauffører og bude kan det betale sig at planlægge ruter med tekniske pauser, hvor køretøjet rent faktisk hviler med slukket motor. Det reducerer fristelsen til at rulle et par meter frem og konstant holde motoren i beredskab. At ændre én vane giver flere effekter på én gang: færre udstødningsgasser i luften, lavere brændstofregning, mindre risiko for bøde og en smule fredeligere samvittighed. En motor, der tier, når bilen holder stille, arbejder præcis, når den skal – under kørslen, og ikke ved unødigt brummen langs fortovet.
