En opdagelse, der kan redde liv
Britiske forskere fra NHS Blood and Transplant har bekræftet eksistensen af en hidtil ukendt blodtype kaldet MAL. Den berører mennesker, der mangler en bestemt molekyle på overfladen af deres røde blodlegemer – og for nogle patienter kan det betyde forskellen mellem liv og død.
De fleste kender de grundlæggende blodtypebetegnelser: A, B, AB og 0, kombineret med Rh+ eller Rh-. Men det er kun toppen af isbjerget. På røde blodlegemer findes hundredvis af forskellige molekyler, såkaldte antigener – proteiner, sukkerarter eller komplekse glykoproteiner, som immunsystemet aflæser som enten “egne” eller “fremmede”.
Hvis en patient under en blodtransfusion modtager blod med antigener, kroppen ikke genkender, kan immunsystemet angribe de fremmede blodlegemer voldsomt. Det producerer antistoffer, der nedbryder de overførte celler, hvilket kan føre til shock, organsvigt og i værste fald død. En præcis bestemmelse af blodtypen er derfor ikke en formalitet, men en grundlæggende betingelse for sikker transfusion – særligt hos mennesker med sjældne antigensystemer.
Medicinen anvender derfor ikke blot ABO- og Rh-systemerne, men en lang række andre klassifikationer. Inden for hæmatologi er der beskrevet over 300 blodtyper, hvoraf nogle kun forekommer hos en brøkdel af befolkningen.
Hvad sker der, hvis du har en sjælden blodtype og ikke ved det
Har du en almindelig blodtype, tænker du sandsynligvis aldrig over det. Sjældne blodtyper er en helt anden historie. I Europa betragtes en blodtype som sjælden, hvis den forekommer hos færre end 4 ud af 1.000 mennesker. Disse patienter kan gå årevis uden at vide, at de adskiller sig fra flertallet – indtil de havner på operationsbordet eller bliver gravide.
Utypiske antigensystemer opdages typisk i følgende situationer:
- under undersøgelser forud for planlagte indgreb med risiko for blodtab
- ved diagnosticering af serologisk konflikt hos gravide
- i forbindelse med kvalificering til bloddonation
- ved grundig analyse efter en alvorlig reaktion på en transfusion
Visse blodtyper er knyttet til bestemte etniske grupper eller geografiske regioner. Det, der er relativt almindeligt i Europa, kan være ekstremt sjældent i Asien – og omvendt. Det betyder, at blodbanker og donorregistre må tænke globalt, ikke kun nationalt.
Antigenet AnWj – et lille molekyle med store konsekvenser for transfusion
Det nye MAL-system er tæt forbundet med et bestemt antigen kaldet AnWj. Tidligere studier har vist, at op mod 99 procent af alle mennesker bærer dette antigen på deres røde blodlegemer. De resterende cirka 1 procent mangler AnWj helt – og det er netop disse personer, der har fanget forskernes opmærksomhed.
Mangel på AnWj kan skyldes sygdom, for eksempel visse former for blodkræft, eller det kan have rod i selve genstrukturen. Hos nogle patienter er antigenet forsvundet som følge af alvorlige hæmatologiske lidelser. Det virkelig gådefulde var familier, hvor AnWj-manglen optrådte “fra naturens hånd” hos flere familiemedlemmer – uden nogen bagvedliggende sygdom.
Når MAL-genet er beskadiget eller sat ud af funktion, producerer kroppen ikke det korrekte protein på overfladen af de røde blodlegemer, og antigenet AnWj er dermed fraværende. Denne sammenhæng blev anset for tilstrækkelig stærk til at udskille et nyt blodtypesystem knyttet til netop tilstedeværelsen eller fraværet af MAL-proteinet. Resultaterne blev offentliggjort i et anerkendt medicinsk tidsskrift inden for hæmatologi.
Sådan begyndte forskningen i 1972 – og hvorfor den tog 50 år
Historien om den nye blodtype begynder i starten af 1970’erne. En gravid kvinde med alvorlige komplikationer blev indlagt på et hospital. Fosteret kunne ikke reddes – barnets røde blodlegemer blev ødelagt af antistoffer fra moderens krop.
En blodanalyse afslørede, at problemet skyldtes en reaktion på fraværet af AnWj-antigenet. Moderen havde antistoffer rettet direkte mod celler, der manglede dette molekyle. Lægerne bemærkede, at et lignende mønster optrådte hos andre medlemmer af samme familie – noget, der pegede på et genetisk grundlag snarere end en erhvervet sygdom.
I årtier blev kliniske data og blodprøver samlet ind på speciallaboratorier. Da DNA-sekvenseringsmetoderne modnet, analyserede teamet fra NHS Blood and Transplant de genomsekvenser, der koder for proteiner på røde blodlegemer. I prøver fra personer uden AnWj fandt de karakteristiske tab af genetisk materiale – såkaldte deletioner – i et gen ved navn MAL. Dette gen koder for et protein i cellemembranen, herunder membranen på røde blodlegemer.
Hvad MAL-systemet vil ændre i praksis for læger og blodbanker
Den vigtigste gevinst ved beskrivelsen af MAL-systemet er muligheden for at udvikle genetiske og serologiske tests. Laboratorier kan nu oprette testpaneler, der ikke blot kontrollerer ABO og Rh, men også tilstedeværelsen af MAL-proteinet eller AnWj-antigenet.
Det vil særligt være nyttigt i disse situationer:
- hos patienter med uklare, alvorlige transfusionsreaktioner
- hos kvinder med gentagne graviditetskomplikationer relateret til serologisk konflikt
- på specialcentre for patienter med behov for hyppige transfusioner, fx ved seglcelleanæmi, thalassæmi eller komplekse blodlidelser
- i blodbanker, der opretter registre over donorer med sjældne antigenprofilerne
- ved præoperativ undersøgelse af risikopatienter med familiær historie for komplikationer
Jo mere præcist vi kender en patients antigenprofil, desto mindre er risikoen for, at en transfusion på den ene side redder og på den anden side skader. Beskrivelsen af den nye blodtype giver desuden mulighed for bedre at klassificere hidtil “mystiske” kliniske tilfælde, hvor klassiske mønstre ikke stemte overens med de observerede reaktioner efter blodoverførsel.
For donorer med utypiske systemer er dette endnu en motivation. Én enkelt blodpose fra dem kan være den eneste sikre mulighed for en person med en tilsvarende profil, der havner på operationsbordet eller kæmper mod en alvorlig blodsygdom. Forskere fra University of Bristol og andre britiske institutioner understreger, at registre over sjældne donorer er afgørende for fremtiden inden for transfusionsmedicin.
Hvorfor MAL-systemet er relevant – selv hvis du har en almindelig blodtype
For det gennemsnitlige menneske, der kun kender sit “A Rh+” fra donorkortet, kan emnet lyde som abstrakt biologi. I praksis påvirker den voksende viden om blodtyper dog sikkerheden for os alle, fordi medicinen bruger stadig mere præcise metoder til at matche donor og modtager.
Genotypning – undersøgelse af selve DNA’et frem for blot klassisk antigenbestemmelse – anvendes i stigende grad på hospitaler. Det giver lægerne mulighed for på forhånd at se, hvad en patient potentielt kan reagere negativt på. MAL-systemet vil blive ét af elementerne i et sådant “blodpas” ved siden af andre sjældne systemer.
Det er også værd at bemærke, at sjældne blodtyper ikke er forbeholdt eksotiske befolkningsgrupper. En dansker kan have en antigenprofil, der er typisk for en helt anden region, hvis der i familien har fundet migrationer sted. Kun specialiserede undersøgelser vil afsløre, at vedkommende har brug for særligt nøje udvalgt blod. Det nyopdagede MAL-system viser, at transfusionsmedicin stadig er i bevægelse – og hvert sådant skridt fremad reducerer risikoen for tragiske fejl, når et liv skal reddes på intensivafdelingen eller i operationssalen.
