Stilheden midt i foråret kan virke urolig
Haver kan godt se farverige ud om foråret – og alligevel føles tomme. Blomsterne er der, men insekterne er næsten ikke til at få øje på.
Mange steder ser foråret netop sådan ud: mindre summen, færre sommerfugle, færre bier. Heldigvis behøver man ikke anlægge en stor blomstereng fra bunden. Der er et enkelt trick med én plante, der fodrer bestøvere fremragende og vender tilbage på samme sted år efter år – helt af sig selv.
Hvorfor haven bliver stille, og hvorfor det haster
Forskere har advaret i årevis: bestanden af visse sommerfuglearter og vilde bestøvere er styrtdykket. Ændringer i landbruget, mangel på blomstermangfoldighed og kemikalier i haverne lægger sig oven i hinanden og skaber stadig mere livløse og tavse rum.
Mere end 70 procent af alle blomsterplanter er afhængige af bestøvere for overhovedet at kunne formere sig. Uden bier og sommerfugle forsvinder alle farver gradvist fra landskabet. Hvert eneste bed, altan eller endda blot et par kummer kan blive en lille tankstation for insekter.
Nøglen er planter, der leverer nektar i lang tid, er lette at dyrke og ikke kræver, at man køber frø hvert år. Præcis sådanne planter kan bringe liv og summen tilbage til haven – den lyd, vi er vant til at høre hver eneste forår.
Gilia med blå kuglehoveder – lille plante, stor aktivitet i haven
Én af disse planter er gilia, botanisk kendt som Gilia capitata. Denne enårige urt fra Nordamerika vinder popularitet i Europa netop som bestøverplante.
Den danner tætte, kugleformede blomsterstande i nuancer af blå og violet, der ligner små pomponer på slanke stilke. Den bliver ca. 60 centimeter høj og blomstrer typisk fra maj til juli. Giliaens blå kuglehoveder er ekstraordinært nektarrige, hvilket gør, at de lynhurtigt tiltrækker bier, humlebier og hele sværme af sommerfugle.
Planten trives fint i fuld sol, tåler forskellige jordtyper og klarer sig efter rodnetsdannelse med forholdsvis lidt vand. Den vigtigste egenskab: den sår sig selv på samme sted, så én enkelt såning kan glæde både øjne og insekter i mange sæsoner.
Hvornår skal du så gilia for hurtigt at se resultater
Det bedste tidspunkt at så gilia er perioden fra efterår til tidligt forår. I praksis vælger mange det øjeblik, kort efter en fugtig regnperiode, hvor jorden stadig er let fugtig men begynder at varme op.
- Vælg et sted, hvor solen skinner mindst 6 timer om dagen
- Overdosér ikke med gødning – for næringsrig jord fremmer blade og hæmmer blomstring
- Spred frøene lavt, dæk dem let til eller tryk dem forsigtigt ned i jorden
- Mindre grupper giver bedre effekt end rette rækker som i en køkkenhave
- Planlæg 9 til 25 planter pr. kvadrat på ca. 1,5 meter, afhængigt af om kompositionen skal være løs eller tæt
- Man behøver ikke en have – et par større kar på en solrig altan er tilstrækkeligt
- Gilia kan sås i beholdere med en dybde på mindst 25 til 30 centimeter
- Kombiner den med andre nektarplanter for større effekt
I et kvadrat på ca. 1,5 meter er det værd at planlægge mellem 9 og 25 planter, alt efter om man ønsker en løs komposition eller en tæt blomsterskye. Gilia kan også sås i beholdere på mindst 25 til 30 centimeters dybde og blandes med andre honningplanter.
Hvilken jord har gilia brug for, og hvordan vandes den
Gilia stiller ikke overdrevne krav til jordbunden. Den klarer sig fint i let, sandet og endda let stenet jord. Det vigtige er, at vand ikke bliver stående i substratet i længere tid – planten reagerer dårligt på vedvarende vandlogt rodzone.
Om sommeren er to grundige vandinger om måneden under hedebølger tilstrækkeligt. Dyb vanding én gang imellem er bedre end hyppig overfladisk fugtning. Efter god rodnetsdannelse klarer gilia kortere tørkeperioder uden problemer. Den kræver hverken specialpleje eller kompliceret gødning, hvilket gør den ideel for begyndere og travle gartnere.
Et lille fristed for insekter – ikke kun blomster
Hvis målet er flere bestøvere, er det værd at tænke ikke kun på selve planterne, men også på omgivelserne omkring bedet. Små ændringer kan gøre haven langt mere attraktiv og sikker for insekter.
- Lad en del tørre stilke og blade blive, indtil temperaturen stabilt overstiger 10 grader
- Dæk ikke hele jordoverfladen til med bark eller grus – en del vilde bier har brug for bar jord til at grave reder
- Begræns hyppig slåning af plænen, især i nærheden af bed med gilia
- Giv afkald på kemiske insektmidler, særligt dem med systemisk virkning
Et stykke ikke-perfekt have – med tørre stilke, lidt rod og en plet bar jord – er ofte mere værdifuld for bestøvere end en fejlfrit harvet plæne. Forskere fra europæiske universiteter dokumenterer igen og igen, at netop sådanne naturlige hjørner giver insekter de bedste overlevelsesvilkår.
Sådan kombinerer du gilia med andre nektarplanter
Én plante er en god start, men det, der virkelig vækker haven til live, er en sammensætning af flere arter, der blomstrer efter hinanden. På den måde finder bier og sommerfugle altid noget på deres menu.
Gilia trives fint sammen med andre enårige nektarplanter, der også gerne spreder sig selv. Kornvalmue bliver ca. 60 centimeter høj, blomstrer fra maj til juli og skaber intense røde pletter, der er synlige på lang afstand. Calendula eller vintergæk holder farven helt frem til de første frostvejr og støtter insekter i slutningen af sæsonen.
Hjulkrone tilbyder små blomster med store mængder nektar fra forår til sensommer. Kapucinerblomst er let at dyrke og tiltrækker bladlus, hvilket leder dem væk fra grøntsager. Den bedste visuelle og naturmæssige effekt opnås med større grupper af planter af samme art.
For en bi er sådan en plet et klart signal: det kan betale sig at flyve hertil, for her er masser af føde på et lille areal. En kombination af flere arter sikrer kontinuerlig blomstring fra forår til efterår.
Selvsåning – sådan holder du styr på den uden at fortryde det
Efter blomstringen tørrer giliaens blomsterstande ind og fungerer som naturlige frøbeholdere. Når tiden er inde, åbner de sig enkelt og spreder frøene nær moderplanten.
Om foråret kan du forvente et tæt tæppe af små frøplanter. Det er det rette øjeblik at beslutte, hvordan bedet skal se ud det pågældende år. Er der for mange, er det nemt at trække de unge planter op eller flytte dem til et andet sted. Spreder de sig for meget, er det blot at fjerne overskuddet, inden de blomstrer og når at sætte nye frø.
Ønsker du en større blomsterplet, lad da flere frøplanter samle sig på ét sted. På den måde bliver gilia ikke et besværligt ukrudt, men en plante du kan styre næsten som en planlagt eng – bare uden at købe nye frø hver sæson.
Små detaljer der gør en forskel for bier og sommerfugle
Gilia og andre nektarplanter er fundamentet, men insekter har også brug for vand og ro. Et simpelt trick er en lille skål eller et lavt fad med vand og sten i midten. Insekterne kan sidde trygt på stenene og drikke uden risiko for at drukne.
Det er desuden værd at begrænse kraftig natbelysning omkring bed. For meget lys efter mørkets frembrud forstyrrer rytmen hos mange arter, herunder nataktive sommerfugle, der også spiller en rolle ved bestøvning. Forskere har påvist, at kunstigt lys kan reducere insektbesøg med op til 60 procent.
Det hjælper at betragte haven som et system af forbundne kar. Et bed med gilia, et par kummer på naboens altan, et ustudset stykke plæne ved vejen – tilsammen udgør de et netværk af stop for insekter, der dermed lettere overlever sværere år.
Folk, der frygter biestik, opdager ofte, at rolige insekter optaget af nektarindsamling sjældent skænker mennesker en tanke. Regelmæssig tilstedeværelse af blomster som gilia sikrer, at bestøverne har travlt mellem kronbladene frem for nervøst at kredse om terrassen eller havemøblerne. Måske er det netop denne lille, beskedne plante, der bringer det summen tilbage til din have, som hører hjemme der.
