Den ti kilometer lange serpentinvej mellem skisportstedet Saint-Lary-Soulan og stationen Pla d’Adet ser harmløs ud ved første øjekast – men med en gennemsnitlig stigning på 8,5 procent og strækninger på helt op til 13 procent er den en sand bjergprøve.
Om sommeren slider cyklister sig op ad den. Om vinteren er det familier med skiudstyr og born, der kæmper sig frem. Mange opdager først midt på stigningen, hvor krævende og forræderisk denne rute egentlig er. Turen begynder tilsyneladende roligt ved en rundkørsel i landsbyen Vignec, lige bag Saint-Lary-Soulan – men efter nogle skarpe sving hæver asfaltstrimlen sig som en balkon over Aure-dalen.
Saint-Lary-Soulan selv ligger cirka to timers kørsel fra Toulouse og regnes for det største skisportssted i Pyrenæerne. Stedet tilbyder over hundrede kilometer pister, syv hundrede hektar terræn og tre sammenkoblede sektorer – Pla d’Adet, Espiaube og Vallon. I højsæsonen begiver op til ti tusinde skiløbere sig dagligt mod pisterne, og en betydelig del af dem benytter netop denne ene, stejle vej. Stationen Pla d’Adet, beliggende i en højde af cirka 1.700 meter over havet, ser ud som et nemt mål på afstand – men ruten derhen afslører hurtigt, hvad bilister og cyklister er lavet af.
Hvorfor denne stigning slider så hårdt på cyklister og bilister
Fra Vignec til Pla d’Adet er der cirka ti kilometer og et højdespring på 834 meter. Tallene lyder allerede imponerende – men i praksis er det endnu hårdere. De første syv kilometer falder stigningsprocenten næsten aldrig under ti, og korte strækninger rammer 12,2 procent, mens de stejleste partier når op på tretten procent. Det er grunden til, at denne serpentin bærer ry som en førstekategoristigning, værdig til de største cykelløb. Eksperter fra professionelle cykelhold rangerer ruten blandt de sværeste stigninger i Pyrenæerne.
Asfalten løber for det meste over åbne skråninger. Træerne giver kun skygge hist og her, så cyklister kæmper om sommeren ikke alene mod stigningen, men også mod varmen. Om vinteren venter der til gengæld en helt anden sæt udfordringer – isglatte sving, sne blæst hen over kørebanen og markant ringere vejgreb. Bilister fra Toulouse og andre byer undervurderer ofte, hvor krævende denne strækning er, og trafikmyndighederne i departementet Hautes-Pyrénées udsender regelmæssigt advarsler om vinterforhold.
Kilometermarkeringer hjælper, men beskytter ikke mod udmattelse. Der er opstillet skilte for hver kilometer, som viser resterende afstand til toppen og stigningsprocenten for den næste etape. Det hjælper med at planlægge tempoet – men det ændrer ikke ved, at hvert skilt ved pludselig forværring af vejret kan vække mild panik: Stadig så langt?
Midt på stigningen ligger landsbyen Soulan. Det er det første rigtige sted at trække vejret – her står en fontæne med koldt vand, hvor cyklister hviler sig og bilister tjekker bremser og snekæder. Fra Soulan stiger vejen atter stejlt, passerer Espiaube og en stor hårnålssving, hvor der er afkørsel til Col de Portet – endnu et legendarisk punkt på cykelkortet over Pyrenæerne.
Stejl serpentin over Aure-dalen: forlokkende udsigt, ubarmhjertig stigning
Den afsluttende strækning forløber i en relativt ret linje, men stadig højt over dalen. Ved stationen ses skilte og steler dedikeret til cykelsportens helte. Det var netop her, Tadej Pogačar i den gule trøje vandt en etape i Tour de France den 13. juli 2024, og Raymond Poulidors navn minder om fjerne dueller på de samme skråninger. Forskere fra Universitetet i Pau har studeret den fysiologiske belastning ved denne stigning og fandt, at de fleste amatørcyklister her rammer en puls på over 90 procent af deres maksimum.
Ruten er ganske vist kun cirka ti kilometer lang, men den gennemsnitlige stigning på 8,5 procent og de lange strækninger med ti til tretten procent gør den til en reel bjergtest. Til sammenligning har den berømte Col du Tourmalet et gennemsnitligt stigningstal på 7,4 procent. Asfalten på vejen til Pla d’Adet er generelt i god stand, men i vintermånederne kan der opstå ispletter særligt i nordvendte sving.
En vintermorgon byder bilisterne på kamp mod rim i skrænters skygge. Om eftermiddagen kører udmattede skiløbere ned i blændende sol. I weekenderne tilføjer pendultrafikken og buslede manøvrer ekstra stress. Den lokale redningstjeneste registrerer hvert vinter adskillige titals ulykker forårsaget af undervurdering af vinterforholdene eller teknisk svigt på køretøjet.
Bil, bus eller kabinebane? Sådan kommer du bedst op til Pla d’Adet
For mange familier begynder ferien i en bil fyldt med kufferter, ski og børn på bagsædet. Ifølge lokale oplysninger når bilister frem til Espiaube (Saint-Lary 1900) efter ni kilometer serpentiner og til Pla d’Adet (Saint-Lary 1700) efter 11,5 kilometer. Vejbanen er generelt i acceptabel stand, og trafikken er normalt moderat. Problemet er et andet – mangel på vintererfaring og undervurdering af sværhedsgraden, særligt ved sne og tåge.
Der er også ladestandere til elbiler tilgængelige i byen, som aktiveres med kort. For store busser med over tyve pladser gælder der mellem december og april præcise tidsbegrænsninger med forbud mod indkørsel i eftermiddagsperioder og obligatorisk parkering i Espiaube. Det er et forsøg på at aflaste trafikpropper og mindske risikoen på de stejle strækninger. Trafikeksperter fra regionen Occitanie anbefaler elbilsejere at regne med et højere energiforbrug ved stigningen og lavere rekuperation på nedkørslen.
Typiske fejl på vej op ad stigningen inkluderer:
- At køre afsted uden en reel vurdering af vejrudsigten i Pyrenæerne
- Manglende snekæder eller manglende evne til at montere dem ved pludselig snefald
- At undervurdere stigningens sværhedsgrad på grund af den korte afstand
- Utilstrækkelige vandforsyninger til cyklister på de første kilometer
- At køre ned om eftermiddagen i blændende sol uden solbriller
- Brug af sommerdæk i vintermånederne
- Overvurdering af egne kræfter hos rekreationssportsudøvere
Stadig flere gæster lader bilen stå i dalen og skifter til kollektiv transport. Til pendlere fra Toulouse er der tilrettelagt et tilbud kaldet Ski Go, som kombinerer buskørsel med skikort. I løbet af én sæson benyttede cirka fire tusinde mennesker sig af sådan en pakke, hvilket svarede til halvfjerds ture med partnerbusser. Lokalt kører der også en pendulbus mellem Saint-Lary og Pla d’Adet, og en kabinebane løfter skiløbere og turister direkte op ad bjerget.
På toppen: Skifrontliv om vinteren, forladt bebyggelse uden for sæsonen
Om vinteren summer Pla d’Adet af liv som den centrale skifront for hele Saint-Lary-komplekset. Rundt om den øverste station bevæger pistemaskiner sig, skiskoler er i fuld gang, og butikker og barer er åbne. For mange er det den første kontakt med de høje Pyrenæer, og det er ikke kun panoramaet, der gør indtryk – også den intense sol. I denne højde reflekterer solstrålerne fra sneen og forstærker UV-eksponeringen markant.
Redningsmænd og instruktører gentager de samme råd igen og igen: solcreme med høj faktor, ordentlige solbriller og dækkede hænder og hals. Dem, der tager let på disse anbefalinger, vender ofte tilbage til dalen med forbrændt hud og irriterede øjne. Dermatologer fra hospitalet i Tarbes påpeger, at UV-strålingsintensiteten i 1.700 meters højde er cirka tredive procent højere end i dalen.
Uden for vintersæsonen ændrer billedet sig dramatisk. De fleste bygninger er lukkede, og rækkerne af lejlighedsbygninger kan skærme for udsigten til toppene. Turister, der ankommer om sommeren i forventning om en malerisk bjerglandsby, bliver ofte overrasket over den ret rå betonarkitektur. Mange besøgende fra Frankrig såvel som Spanien foretrækker derfor vandreture på de omkringliggende stier frem for et ophold selve stationen.
Sådan forbereder du dig, så du undgår problemer
Den, der planlægger en vinterkørsel her, bør nærme sig vejen som en klassisk alpin serpentin. Komplette vinterdæk, gennemtjekkede bremser, snekæder i bagagerummet og færdighed i at montere dem inden afkørsel er absolut nødvendigt. Det kan desuden betale sig at beregne ekstra tid til eventuelle stop og snerydning. Bilklubber i departementet Hautes-Pyrénées anbefaler også at medbringe en skovl, varme tæpper og en ekstra telefonoplader.
For cyklister er lettere gear end normalt og tilstrækkelig væskeforsyning afgørende. Fontænen i Soulan redder mange midt om sommeren, men den første del af turen uden vand på flasken kan være brutal. Det er klogt at starte tidligt om morgenen, når temperaturen er lavere og biltrafikken mere sparsom. Cyklister fra professionelle hold vælger typisk morgentimerne mellem seks og ni, hvor vejen er roligst.
Dem, der rejser med små børn eller føler sig usikre bag rattet, kan planlægge turen med bus eller kabinebane i forvejen. Det fjerner stresset ved serpentinkørsel og reducerer samtidig emissionerne på en bjergvej, der i sig selv er støjfyldt i højsæsonen. Miljøorganisationer i regionen Occitanie har længe arbejdet for udvidelse af kabinebanekapaciteten netop for at mindske biltrafikbelastningen.
Denne rute rummer to naturer på én gang: den er en smuk udsigtsvej til Pyrenæernes største skikompleks – og på samme tid en seriøs udfordring. For nogle er den et sportsligt mål, en ikon kendt fra Tour de France. For andre er den blot vejen til pisterne. I begge tilfælde kan manglende forberedelse nemt forvandle en udflugt til en nervøs prøvelse, mens nogle få enkle beslutninger inden afgang kan gøre hele oplevelsen på dette bjergpas til noget helt andet. Er du klar til at bestå prøven – eller vælger du den bekvemme løsning med kabinebanen?
