En uventet opdagelse på en fjern kinesisk ø
På en afsides beliggende kinesisk ø, der ellers er kendt som et turistparadis, stødte forskere på noget, ingen længere turde håbe på at se. Midt i et landskab domineret af asfalt, plantager og bebyggelse dukkede beviset op: et af Hainans mest truede pattedyr er stadig til stede.
Fundet tvinger eksperter til at gå kortene efter i sømmene og gentænke hele tilgangen til artens beskyttelse fra bunden.
Hvad skete der den 25. december 2024
Hændelsen fandt sted på motorvejen Pulongxian i den nordøstlige del af Hainan-øen. Et forskerhold var undervejs i forbindelse med feltarbejde, da de fik øje på et påkørt dyr, der lå på vejbanen. Kroppen var i dårlig stand, men de bevarede anatomiske træk — ørelængde, proportioner og pelsfarve — var tydelige nok til, at specialisterne med stor sikkerhed kunne identificere dyret.
Det var en Hainan-hare, en endemisk art der udelukkende lever på denne ene ø i det sydlige Kina. Fundet blev efterfølgende beskrevet i et fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift, hvilket formelt indskriver de nye data i litteraturen om artens bestandsstatus.
Hvorfor overraskede stedet forskerne så meget
Hainan-haren var hidtil regnet for at være begrænset til den vestlige del af øen. På det sted, hvor den nu blev fundet, fandtes ingen officielle bekræftelser af artens tilstedeværelse siden 1986. Det alene er bemærkelsesværdigt.
Fundstedet ligger cirka 200 kilometer fra Datian-reservatet i vest, som betragtes som artens sidste sikre tilholdssted. Den afstand fik forskerne til at stille helt nye spørgsmål om, hvor vidt udbredt arten egentlig er i dag.
Hvordan lever Hainan-haren mellem plantager og veje
Hainan-haren er et lille pattedyr fra hareslægten, tilpasset et liv i flade kystområder og lave bakker. Tidligere traf man den primært i en mosaikagtig blanding af græsarealer, skovrester og traditionelle marker. I dag er langt de fleste af disse steder forvandlet til plantager, boligområder og trafikinfrastruktur.
Arten er nataktiv og holder sig langt fra mennesker. Den tilbringer dagen skjult i tæt bevoksning og søger først føde efter mørkets frembrud. Det betyder, at selv der, hvor den stadig findes, overses den let — særligt hvis overvågningen foregår på forkerte tidspunkter eller med utilstrækkelige metoder.
Haren undgår ikke fuldstændig menneskepåvirkede områder, men kræver mindst smalle striber af naturlig vegetation, hvor den kan søge ly og opdrætte unger. Ifølge forskerne kan arten overleve i landbrugsdominierede landskaber, så længe der bevares forbindelseskorridorer mellem de enkelte levesteder.
Fra titusinder til blot et par hundrede individer på et halvt århundrede
Rapporter fra midten af det 20. århundrede beskriver arten som almindelig i øens kystnære sletter. Skøn fra 1950’erne angav omkring 10.000 individer. Situationen begyndte at ændre sig dramatisk med udbredelsen af industrielt landbrug og opførelsen af nye byer.
Fragmentering af levesteder gik hånd i hånd med jagt. Haren blev dræbt både for kødets og pelsens skyld. Efterhånden som flere og flere arealer blev omdannet til monokulturelle marker eller bebyggelse, mistede dyret sine migrationsveje og ynglesteder. En rapport fra 2008 advarede om, at der på hele øen muligvis kun resterede 250 til 500 individer.
Siden da er der ikke gennemført en samlet, øbred optælling af arten. Kun lokale studier fra udvalgte områder er dukket op. Selv i Datian-reservatet er observationerne ikke regelmæssige. En af de seneste feltundersøgelser påviste tilstedeværelsen af blot ét enkelt individ i et forholdsvis stort tidligere udbredelsesområde.
Hainan-haren er sjælden, meget sky og nataktiv — en kombination der gør, at klassiske metoder til vildttælling fejler særligt ofte i dette tilfælde. Biologer understreger, at fravær af observationer ikke nødvendigvis betyder, at arten er forsvundet fra et givet område.
Hvorfor ét påkørt dyr ved vejkanten ændrer synet på artsbeskyttelse
Fundet af det påkørte individ i den nordøstlige del af øen beviser ikke, at der lever en stor bestand i den region. Det er dog et klart signal om, at nogle eksemplarer stadig benytter området — og at de lokale levesteder ikke er biologisk døde.
For naturforvaltningsbiologer er selve lokaliseringen særligt vigtig. Hvis haren optrådte 200 kilometer fra det kendte kerneområde, er der to hovedhypoteser. Enten har en lille, isoleret gruppe af Hainan-harer overlevet i nordøst uden at blive registreret. Eller individer bevæger sig mellem vest og andre dele af øen via smalle habitatstriber bevaret mellem marker og veje.
I begge tilfælde kan artens nuværende udbredelsesområde være større end hidtil antaget. Det betyder, at beslutninger om beskyttelse muligvis har hvilet på et ufuldstændigt grundlag. Forskere fra universiteter på Hainan og eksperter fra Det Kinesiske Videnskabsakademi opfordrer nu til en systematisk revurdering.
Hvilke faktorer truer Hainan-haren mest i dag
Forskerne appellerer til en bred, systematisk kortlægning af hele øen — ikke blot for at registrere, hvor haren stadig forekommer, men også for at identificere de lokale trusler:
- Intensiteten af vejtrafikken på nye motorveje
- Pres fra landbruget og udvidelsen af monokulturer af gummitræer og ananasplanter
- Omfanget af krybskytteri i områder uden for beskyttede zoner
- Kvaliteten af tilbageværende fragmenter af naturlig vegetation
- Tempoet i opførelsen af hotelkomplekser og rekreativ infrastruktur
- Manglen på grønne korridorer, der forbinder isolerede bestande
- Brug af pesticider på plantager, der påvirker fødegrundlaget
- Utilstrækkelig oplysning blandt lokalbefolkningen om artsbeskyttelse
Uden en opdateret kortlægning minder beskyttelsesplanlægning om at navigere i blinde. Myndighederne kan komme til at investere i sikringen af områder, hvor haren næsten er forsvundet, og samtidig overse zoner, der stadig fungerer som korridorer eller sidste lommer af levesteder.
Hainan har i løbet af de seneste årtier gennemgået en enorm transformation. Fra at være en landbrugsprovins er øen blevet et af regionens vigtigste turistmål. Hoteller, veje og rekreativ infrastruktur presser sig ind i områder, der engang bestod af halvnaturlige levesteder.
Hvad kan hjælpe Hainan-haren med at overleve i et moderne landskab
Forskerne understreger, at enkeltstående, spektakulære fund fungerer som advarselssignaler, men ikke erstatter systematisk feltarbejde. Optælling af Hainan-haren kræver en kombination af flere redskaber: vildtkameraer, genetiske analyser af spor som hår og ekskrementer, interviews med lokale beboere samt analyser af satellitbilleder.
Hvis nye undersøgelser bekræfter eksistensen af spredte, små grupper, vil følgende tiltag blive aktuelle. Hastighedsbegrænsninger og opsætning af advarselsskilte på vejstrækninger, der krydser potentielle migrationsveje. Bevarelse af striber af krat og græs mellem plantager frem for fuldstændig oprydning af landskabet. Lokale jagtforbud i områder med fortsat høj risiko for krybskytteri. Bedre planlægning af nye investeringer, så de ikke afskærer de sidste habitatfragmenter fra hinanden.
Smalle buskstriber langs vandløb, skovklædte markskel og små bevoksninger langs veje kan betyde mere for et sjældent pattedyr end en stor, men isoleret nationalpark. Forskere fra Datian-reservatet og kolleger fra Zoologisk Institut i Beijing anbefaler desuden uddannelsesprogrammer rettet mod chauffører og plantageforvaltere.
Hainan-harens historie viser, at fravær af observationer ikke altid betyder uddøen — naturen er ofte mere sejlivet, end vores rapporter antyder. Samtidig minder den os om menneskets ansvar for landskabet. Veje, marker og boligområder kan ødelægge de skrøbelige forbindelser mellem små bestande hurtigere, end biologer når at kortlægge dem. For danske læsere kan det lyde som en eksotisk historie fra en fjern ø, men de mekanismer, der afgør Hainan-harens skæbne, ligner til forveksling dem, der påvirker den danske markhaре og agerhønen på de danske marker.
