En kæmpesten fra rummet kommer tættere på end vores satellitter
En kolossal rumsten med en diameter på 340 meter vil i april 2029 passere vores planet tættere end mange af de satellitter, der kredser om Jorden. Europæiske forskere er allerede i fuld gang med at forberede ambitiøse missioner, der potentielt kan overhale den amerikanske NASA.
For astronomer og eksperter inden for planetarisk forsvar er dette en enestående mulighed. Så tætte møder med objekter af denne størrelse sker kun én gang hvert par århundreder. Forskerne ønsker at kortlægge, hvordan potentielt farlige asteroider er opbygget, og hvordan vi mest effektivt kan beskytte os mod dem.
Den Europæiske Rumfartsorganisation ESA og forskningsinstitutter fra flere europæiske lande ser den kommende passage som en chance for at bevise, at de kan planlægge og gennemføre krævende missioner med reel betydning for hele civilisationens sikkerhed. Denne gang behøver det ikke at være NASA, der står i spidsen — det kan meget vel blive det europæiske videnskabsmiljø.
Hvad er Apophis, og hvorfor taler alle om den
Asteroiden Apophis blev opdaget af astronomer i 2004. De første beregninger skabte betydelig uro, da de antydede en reel kollisionsrisiko med Jorden — enten i 2029 eller ved en af de efterfølgende passager. Over tid er banebeskrivelsen dog blevet præciseret, og i dag er forskerne sikre: der sker ingen kollision i 2029.
I natten mellem den 13. og 14. april 2029 vil Apophis nærme sig Jorden til en afstand på cirka 32.000 kilometer. Det er faktisk mindre end højden på den geostationære kredsløbsbane, hvor de satellitter befinder sig, som sikrer tv-udsendelser og telekommunikation. For den almindelige person kan dette tal lyde abstrakt, men i kosmisk målestok er der tale om en meget tæt passage.
Asteroiden vil flyve hen over Europa, Afrika og dele af Asien. På nattehimlen vil den bevæge sig som en langsomt glidende, klar stjerne. Under gunstige forhold vil Apophis kunne ses med det blotte øje — helt uden kikkert eller astronomisk udstyr. For millioner af mennesker bliver det en uforglemmelig oplevelse.
Hvorfor er denne passage så vigtig for videnskaben
Et så tæt besøg af en stor asteroide er ekstremt sjældent. Objekter af denne størrelse passerer normalt vores planet i afstande på hundredtusinder — sommetider millioner — af kilometer. Apophis giver mulighed for detaljerede målinger og observationer, som ellers ville kræve en dyr, flerårig rummission med en robotsonde.
Forskerne vil kunne måle asteroidens kredsløbsbane og masse med hidtil uset præcision. Overfladens kemiske sammensætning og objektets indre struktur kan kortlægges. Det bliver desuden muligt at observere, hvordan Jordens tyngdekraft påvirker asteroidens bevægelse, rotation og muligvis endda dens form. Det hele fungerer samtidig som et fremragende testfelt for metoder inden for planetarisk forsvar.
- Præcis måling af asteroidens kredsløbsbane og masse
- Analyse af overfladebjergartes kemiske sammensætning
- Overvågning af rotationsændringer under indflydelse af Jordens tyngdekraft
- Afprøvning af teknologier til fremtidige forsvarsoperationer
- Indsamling af data om objektets indre struktur
- Validering af matematiske modeller for asteroidebevægelse
- Kalibrering af jordbaserede og orbitale teleskoper
Apophis tilhører gruppen af potentielt farlige asteroider — det vil sige dem, der krydser Jordens kredsløbsbane og er store nok til i tilfælde af kollision at forårsage alvorlige ødelæggelser på regional eller kontinental skala. Sådanne objekter er i søgelyset hos rumfartsorganisationer verden over, herunder ESA, NASA og kinesiske CNSA.
Europa vil overhale den amerikanske NASA
I mange berømte asteroide-missioner har den amerikanske NASA hidtil spillet hovedrollen. Man behøver blot at tænke på den vellykkede OSIRIS-REx-mission til asteroiden Bennu eller den ældre NEAR-Shoemaker-sonde, der som den første landede på asteroiden Eros. Nu ser det europæiske videnskabsmiljø imidlertid en mulighed for at tage initiativet.
Europæiske ingeniører arbejder på koncepter for sonder, der kunne nå frem til Apophis tidligt nok — og gerne inden nogen amerikansk mission. Målet er ikke blot at “kigge” på asteroiden under selve passagen, men at have et komplet billede af, hvad der sker med den både før og efter nærmelsen til vores planet.
Det handler ikke om et prestigefyldt kapløb om, “hvem der ankommer først”, men om hvem der indsamler det mest fuldstændige datasæt om et potentielt farligt objekt. For ESA er det samtidig en test af modenhed og evnen til selvstændigt at planlægge ambitiøse projekter med reel betydning for menneskehedens sikkerhed.
Forskellige forskerhold foreslår forskellige missionsscenarjer. Nogle eksperter foretrækker en klassisk sonde i kredsløb om asteroiden, mens andre går ind for en hurtigere og billigere flyby-mission, hvor sonden passerer objektet med høj hastighed, men med avancerede instrumenter om bord. Der overvejes også små landingsmoduler samt samarbejde med kommercielle rumfartsvirksomheder som SpaceX og Arianespace.
Udgør Apophis en reel trussel mod vores planet
Det mest stillede spørgsmål lyder: “Rammer den noget?” Ifølge de nuværende beregninger vil asteroiden Apophis i 2029 passere Jorden uden fare. Europæiske og amerikanske observatorier har fulgt dette objekt i en årrække, og usikkerheden i baneprognoserne er løbende blevet reduceret.
Det betyder dog ikke, at forskerne tager let på sagen. Ved fremtidige passager kan Apophis’ bane stadig ændre sig en smule. Netop derfor er de præcise målinger fra 2029 så værdifulde — de vil gøre det muligt at reducere usikkerheden og bedre forstå, hvordan planeters tyngdekraft påvirker sådanne legemers baner.
Jo bedre vi forstår Apophis’ bevægelse og opbygning, desto bedre er vi rustet til den situation, hvor en anden og mindre forudsigelig asteroide faktisk befinder sig på kollisionskurs med Jorden. Det er værd at huske, at et betydeligt mindre objekt eksploderede over den russiske by Tjeljabinsk i 2013. Trykbølgen knuste tusindvis af vinduer og sårede omkring 1.500 mennesker. Apophis er mange gange større end det daværende meteoroid — en kollision ville betyde en katastrofe i skala af ét land eller endda flere stater.
Forskere fra californiske Caltech, University of Arizona og andre institutioner opdaterer løbende de matematiske modeller for asteroidens bane. Enhver ny observation via radioteleskoper eller optiske kameraer leverer mere præcise data. Kollisionsrisikoen i årene efter 2029 er ifølge alle aktuelle analyser minimal — men man kan aldrig helt udelukke indflydelse fra endnu ukendte faktorer.
Hvad får den almindelige borger ud af det
Selvom hele historien lyder som manuskriptet til en katastrofefilm, er fordelene ved en sådan mission meget praktiske og konkrete. Udviklingen af de teknologier, der kræves til asteroideforskning, afspejler sig i nye løsninger inden for telekommunikation, robotteknologi, miniaturisering af elektronik og behandling af store datamængder. Det er værktøjer, som siden hen gavner både virksomheder og almindelige forbrugere.
Der er endnu et aspekt — det uddannelsesmæssige. Den tætte passage af Apophis kan tiltrække tusindvis af unge mennesker til astronomien. Det er ikke hver dag, man kan gå ud på balkonen, kigge op på himlen og vide, at man ser et objekt, som hele den videnskabelige verden taler om. Det er en fremragende mulighed for skoler, planetarier og medier til at arrangere fælles arrangementer, direkteudsendelser og enkel observation af nattehimlen.
I baggrunden af det hele pågår en alvorlig diskussion om fremtiden for planetarisk forsvar. DART-sonden har allerede bevist, at det er muligt at ændre en lille asteroides bane en smule ved et målrettet sammenstød. Data fra Apophis vil hjælpe med at vurdere, om sådanne metoder også vil fungere på større objekter, og hvor tidligt man skal reagere for at afværge en truende fare. Det er viden, hvis betydning vokser for hvert nyt opdaget objekt, der nærmer sig vores planet.
