Den skjulte synder på din elregning
Når du tænker på energiforbrug i hjemmet, falder tankerne naturligt på varmeanlægget eller varmtvandsbeholderen. Men ude i køkkenet står et apparat, der arbejder dag og nat hele året rundt — det støjer ikke, det lyser ikke som fjernsynet, og alligevel trækker det konstant strøm.
Elektricitet udgør i en gennemsnitlig dansk husstand omkring sytten procent af det samlede energiforbrug. Ifølge analyser af energimarkedet svarer det til en årlig udgift på over tredive tusinde kroner — og for større familier adskilligt mere.
Den største post er opvarmning, som tegner sig for cirka halvfjerds procent af alle energiudgifter. Dernæst følger varmt vand og madlavning, hver med en andel på nogle få procent. Men ser man nærmere på de enkelte apparater, ændrer billedet sig markant.
Det dyreste apparat er hverken fjernsynet eller computeren. Det er køleskabet med fryser — det eneste større apparat i hjemmet, der aldrig holder fri. Og netop den uafbrudte drift gør det til hjemmets absolutte strømsluger.
Hvorfor er køleskabet med fryser den største energisluger
For eksperter inden for energieffektivitet er det ingen overraskelse, at kombinationen af køleskab og fryser topper listen over de mest strømkrævende apparater. Det er simpelthen det eneste større apparat i hjemmet, der aldrig slukkes — kompressoren starter regelmæssigt op for at holde temperaturen konstant lav indeni.
Mens ovnen primært bruges til frokoster eller weekendbagning, og opvaskemaskinen køres én gang dagligt eller hveranden dag, fungerer køleskabet fireogtyve timer i døgnet, syv dage om ugen, alle årets måneder. Derfor når det gennemsnitlige forbrug i en typisk husstand op på omkring tre hundrede og seksogfyrre kilowatttimer om året.
I praksis betyder det, at køleskabet og fryseren i mange køkkener er husets absolutte topforbruger af elektricitet. Apparaterne forbruger ganske lidt i timen — men hundredvis af driftstimer forvandler de små tal til en betydelig udgift.
Sådan klarer andre apparater sig i sammenligning
For at forstå omfanget er det værd at sammenligne det omtrentlige årlige forbrug for nogle af de mest almindelige husholdningsapparater. Mange tror, at computeren eller spillekonsollen trækker mest strøm. Sammenligningen viser noget helt andet — køleapparaternes uafbrudte arbejde sætter et langt større aftryk på elmåleren.
Fjernsynet er et godt eksempel. Ejere af store skærme bekymrer sig ofte om udgifterne, men skifter man til en moderne energibesparende model, kan man reducere de årlige udgifter med flere hundrede kroner — uden at ændre sine seervaner.
- Køleskab med fryser når op på et årligt forbrug på omkring tre hundrede og halvtreds kilowatttimer
- Vaskemaskine bruger i gennemsnit cirka hundrede og firs kilowatttimer om året
- Opvaskemaskine forbruger cirka hundrede og tyve kilowatttimer årligt
- Fjernsyn bruger typisk omkring halvfems kilowatttimer om året
- Computer og bærbar tilsammen kræver cirka firs kilowatttimer
- Ovn forbruger ved normal brug cirka hundrede kilowatttimer om året
Enkle ændringer der faktisk sænker dine regninger
Stigende energipriser har fået mange familier til at søge besparelser. Nogle ændringer er allerede synlige i hverdagen. At udskifte traditionelle glødepærer med LED-belysning, erstatte lange bade med kortere brusere eller skrue blot én grad ned på radiatorerne — det kan virke symbolsk, men i løbet af et år gør det en mærkbar forskel på fakturaen.
Alligevel udnytter alt for få det potentiale, der gemmer sig i selve apparaterne. Færre end to femtedele af køberne sammenligner energimærker, når de vælger ny vaskemaskine eller køleskab. Sjældent skifter vi tarif eller elleverandør, og endnu sjældnere bruger vi apps til at følge forbruget i realtid.
Energieffektivitetseksperter understreger, at et velvalgt og moderne apparat kan reducere elforbruget med tyve til halvtreds procent sammenlignet med en ældre model. For køleskabe og frysere har det særlig stor betydning, netop fordi de aldrig holder pause.
Her finder du de største besparelser i køkkenet
Selv det mest energieffektive køleskab begynder at "drikke" strøm, hvis det er placeret forkert, er overfyldt eller tilfrossen. I køkkenet kan nogle simple vaner gøre en stor forskel.
Placer ikke køleskabet ved siden af ovnen, varmekilden eller et solbeskinnet vindue — kompressoren vil så skulle arbejde længere. Afrims fryseren regelmæssigt, for et tykt islag fungerer som isolering, der besværliggør kølingen og øger forbruget. Sæt aldrig varm mad direkte fra gryden ind — vent til det er kølet ned til stuetemperatur.
Indstil den rigtige temperatur — omkring fire graders Celsius i køleskabet og minus atten grader i fryseren er fuldt tilstrækkeligt i de fleste tilfælde. Sørg for, at dørpakningerne er rene og ikke revnede — en utæt dør betyder konstant kuldetab.
Også ved andre apparater er der hurtige gevinster at hente. Eco-programmer i opvaske- og vaskemaskiner tager ganske vist længere tid, men arbejder ved lavere temperaturer og forbruger markant mindre energi. Det kan også betale sig at slukke apparater helt fremfor at lade dem stå på standby — særligt hvis man rejser bort i længere tid.
Er det værd at udskifte det gamle køleskab med et nyt
Dilemmaet opstår tit — er det bedre at beholde et funktionsdygtigt men gammelt apparat, eller investere i en ny og mere energieffektiv model? Svaret afhænger af flere faktorer: apparatets alder, energiklasse og de aktuelle strømpriser.
Ældre køleskabe med tidligere mærkning kan forbruge dobbelt så meget energi som nutidens modeller med tilsvarende volumen. Med de nuværende kilowatttimepriser kan forskellen i de årlige driftsomkostninger nå op på flere tusinde kroner. Det betyder, at investeringen i et nyt apparat kan tjene sig hjem i løbet af nogle få år — særligt i en større familie, hvor køleskabet bruges intensivt.
Har køleskabet mere end ti til tolv år på bagen, overstiger de årlige driftsomkostninger ofte prisforskellen mellem den gamle og en ny effektiv model. Ved køb er det værd at se på mere end blot energiklassebogstavet — kig også på det faktiske forbrug angivet i kilowatttimer pr. år. Det tal fortæller bedst, hvad du reelt kommer til at betale for driften i de kommende år.
Sådan finder du hurtigt ud af, hvad der sluger strømmen hjemme
Hvis regningerne er begyndt at overraske dig med deres størrelse, er en kort hjemmekortlægning et godt sted at starte. Du kan på en enkel måde finde ud af, hvilke apparater der er ansvarlige for den største del af forbruget. Lav en liste over alle større elektriske apparater i boligen, tjek typeskilte eller brugsanvisninger for deres effektforbrug og det anslåede forbrug.
Overvej, hvor mange timer dagligt eller ugentligt hvert enkelt apparat kører, og sammenlign resultaterne med det faktiske forbrug fra dine elregninger. En simpel wattmåler, som du sætter mellem stikdåsen og stikket, vil i løbet af nogle dage vise præcis, hvor meget strøm et bestemt apparat faktisk forbruger.
At vide, hvilke apparater der kører uafbrudt, og hvordan det slår igennem på de årlige udgifter, gør det nemmere at træffe fornuftige beslutninger — hvor det er nok at ændre vaner, hvad der skal justeres, og hvad det faktisk kan betale sig at investere i ved lejlighed. Køleskabet og fryseren er det første sted, det kan betale sig at starte — netop fordi de aldrig holder fri.
